Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JONDAL HE K KED. 911
Uoder koret stod den Galtungske familiebegravelse, som nu
er borttaget. Under liele kirkegulvet stod kister, tildels saa høit,
at de naaede gulv plankerne. I kirken hang Lars Galtungs
sølv-beslagne stok og kaarde.
Fra stavkirken var bleven overført til laftkirken i 1726 de
to middelalderske klokker, som endnu gjør tjeneste i den nye
kirke, samt en lysekrone af smedejern.
Et krucifiks tilhører maaske midten (eller slutningen) af
lode aarhundrede. Døbefonten af klæbersten tilhører vistnok
ogsaa slutningen af 13de aarhundrede.
Den nuværende kirke, indviet 18de juli 1888, er vel den
største i Hardanger; den har 800 siddepladse. Den er bygget af
Tengesdal. Skibet er 22 m. langt og 13.5 m. bredt.
Midt i koret hænger en udskaaret dobeengel, hvidmalet med
forgyldte vinger.
Ved alteret er et stort n^leri, Kristi nedtagelse af korset,
efter Rubens, signeret: Niels Bergslien, Copi 1887.
Kirkens to klokker er fra middelalderen og som nævnt
vistnok kirkens oprindelige. Paa den største staar: SIGILLVM
BENEDICTI CAMPANANI, Benedict klokkestøbers segl (eller
mærke).
Den anden klokke har i randen en indskrift: SALVE
SANCTA PARENS (hil dig, hellige moder).
Begge klokker er sandsynligvis fra anden halvdel af 13de
aarhundrede (1250—1300).
Veie. Herredet havde ingen offentlige veie, før bygdeveien
gjennem Korsdalen blev bygget efter bevilgning i 1873.
Et h o v ed v ei anl æg Herand—Jondal—Strandebarm grændse
skal maaske bygges.
Herredets veinet var ved udgangen af 1917:
Bygdeveie:
Færdig.
Gjennem Korsdalen .... 1881
Tofte—Eidesvaagen . . .1
Eidesvaagen—Strandebarm 1904
grændse.......
Herand—Samland . . . . • 1898
Tofte—Kvam grændse 1914
Bygdeveienes samlede længde i 1917 var 21 254 m.
Herredet var i 1913 delt i 8 skolekredse med 351
undervisningsberettigede bom; der var 7 lærere.
For budgetaaret 1914—15 udgjorde den samlede antagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
