Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
SØNDKE BERGENHL’S AMT.
Trappetrin i bredder paa 0.40, 0.45 eller 0.50 in. og i
længder fra 1 m. og opover.
Baasheller IX 1.20 m.
Skiferbænke 0.40, 0.50 m. brede, 1"—2Vi" tykke, 1 å 2
m. lange.
Gravmonumenter i 2 faconer og hver facon i 2 størrelser,
nemlig 1.70X0.50 m. for voksne og 1.30X0.40 m. for
barne-grave.
Gravplader for indramning af grave.
Skiferbord, ovale, runde og firkantede i mange størrelser.
Solbænke, brandheller m. v.
Skiferdriften er gammel paa Voss. Det er vistnok mere end
100 aar siden man der begyndte at udvinde skifer og benytte
den til tagtækning. Der brødes dog næsten udelukkende til
bygdens behov, indtil Vossebanen i 1883 aabnedes for drift. Da
blev der sendt skifer med denne, og produktionen ogedes lidt
efterhvert.
Fra først af brugte man hellerne i størrelser og former,
saaledes som de faldt efter kløvningen. Krudt eller dynamit var
ikke i brug, hvorfor man kun fik heller ved kløvning af store stene
eller stenblokke, som var skilt fra fjeldet ved sprækker. Med
træ- og jernkiler splittede man da stenblokkene, saa man fik
heller. Lidt efter lidt begyndte man at hugge dem til, saa de
fik rette kanter, og man fik de saakaldte rasteheller, som var
fra 1—2 m. lange og Vi—1 m. brede. Mindre stykker kastedes
paa grusdyngen.
Omkring midten af 19de aarhundrede begyndte vosserne at
lage ruteheller 24" i firkant og senere ogsaa størrelserne 21",
18", 16", 14" og 12". Først omkring 1870 begyndte man at
tildanne de saakaldte lapheller, fra først af i størrelse 12"X18’’,
men senere i flere størrelser helt ned til 6"X12".
Skiferfjeldet bliver nu meget bedre udnyttet end tidligere
paa grund af de bedre arbeidsredskaber og arbeidsmetoder. Nu
udmineres af skiferfjeldet store stenblokke, som derefter kløves
med forskjellig formede staalkiler til plader, hvorefter de opdeles
til de forskjellige slags skifer, som de bedst egner sig for;
derefter kantes de med dertil indrettede sakse og sorteres.
Efterat jernbanen til Voss aabnedes i 1883 begyndte man
at føre skifer ud af bygden og fik anlagt lauparstrenge. Skiferen
fra de forskjellige brud førtes i kurve af jernbaand paa en
traad-bane tvers over Lonevatn, hvorpaa den kjørtes til Voss
jernbanestation.
Et aktieselskab blev dannet i 1895 ved sammenslutning af
daværende skiferbrndeiere paa Voss og andre. Aktiekapitalen var
50 000 kr., men er senere forhøiet et par gange og er i 1917
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
