- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Anden del (1921) /
970

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

970

SONDRE BEHGEN’HL’S AMT.

den nye er ikke paabegyndt før i 1271. I mellemtiden skal
efter Miltzow præstegaarden og det endnu staaende Finneloft
være benyttet til gudstjeneste. Kirkens opførelse skal have
varet i 7 aar. Den blev sandsynligvis indviet af biskop Askatin
til St. Michael, og efter hvad Miltzow fortæller, paa St. Urbans
dag 26de mai, rettere 25de mai, hvorfor denne dag noteredes
paa primstavene og blev kaldt Vossekyrmesse. Efter sagnet
skulde den være opført af 4 brødre. Kirkegaarden var delt efter
de 8 bolker paa Voss, hvortil kom en 9de for fremmede, som
døde der. Taget skal være dækket med bly, ialfald store dele
deraf; men den sidste katholske biskop i Bergen, Olav
Torkilds-søn, der havde været præst her før han blev biskop, skal have
taget det til sig og kun skaanet blytækningen paa koret.

Gerhard Miltzow fortæller, at hans fader og forgjænger i
præsteembedet, Henrik Gerhardsen Miltzow, anvendte store
bekostninger paa kirken, da den for en stor del truede med at
falde samfnen. Senere blev kirken repareret omkring 1820 og
derefter i 1875. I 1722 kaldes Vang hovedkirke den største og
• skjønneste kirke i stiftet, med et taarn ovenpaa.

Præsten paa Voss (å Vange eller ä Vanginom) kaldes i den
katholske tid snart hovedpræst, snart provst, og der nævnes
flere gange vikarer eller kapellaner, en gang to samtidig i
sognet, ligesom leigupræst.

En forandring eller reparation maa have fundet sted i
Kristian VI’s tid (1730—46), da hans navnetræk fandtes paa
korbuens portal. Ved den sidste restaurering i 1875 blev panelet
med billeder i koret fjernet, og hvad der ikke allerede var
fjernet af den gamle udsmykning, blev borttaget.

Murene i skibet er 2.07 m. tykke, de i koret 1.37 m.
Taarnets nedre del er muret, men bordklædt. Baade
hoved-taarnet og de 4 smaataarne har paa spidsen jernstænger med
kugle. Det første bærer desuden hane.

Kirken har en forgyldt kalk fra 1511. Paa bægeret er
fæstet 3 smaa figurer, den Korsfæstede mellem Maria og
Johannes.

I 3 felter fremstilles legenden om enhjørningen, der af
erkeengelen Gabriel jages til den rene jomfrus skjød; i det første
felt engelen, der blæser i jagthornet og holder den ene hund i
linen, i det „andet felt 3 springende hunde og i det tredje
enhjørningen og Maria. Derefter i et dobbeltfelt St. Georg som
ridderen, der jager sin landse i den under hesten liggende
drage. Endelig sees i et dobbeltfelt to figurer, en i en armstol
siddende helgen og en harniskklædt mand, der støder landsen
ovenfra i den siddendes underliv; maaske fremstilles her
St. Olavs martyrium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-2/0980.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free