Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
en tur, som jeg med en en og syttiaarig fører foretog i
Eksinge-dalen i Nordhordland sidst i august. Føreren havde foruden sine
en og sytti aar ogsaa min ransel, som forøvrigt ikke var tung, at
bære paa.
Kl. 6 mandag morgen drog vi afsted. Turen var temmelig
besværlig, over fjeld og gjennem ulænde. Først kl. 4 spiste vi
middag, der for mit vedkommende bestod af en boks turistkjød,
for min veirvisers af lefse. Han kunde dog kun spise ganske
lidet, da maden ikke smagte ham, naar han ikke havde melk eller
noget andet at drikke til. Kl. 7 naaede vi en sæter, hvor vi drak
en del melk. Herfra blev vi roet en fjerding over et vand og
fortsatte videre tilfods til et sted, hvor der skulde være en-forladt
sæter. Her havde vi tænkt at ty ind; men paa grund af mørket
var det umuligt at finde sæteren, og vi maatte derfor tilbringe
natten ude, dels siddende paa en sten, dels spaserende frem og
tilbage for ikke at fryse. Kl. 3 var det endelig blevet saa lyst,
at vi kunde bryde op, og kl. öy2 naaede vi en sæter, hvor vi
endelig lik noget at spise. Efter en halv times rast fortsatte vi
gangen, og kl. 7 var der ikke mere end en times gang ned til
bygden. Min fører, der til og med havde faaet skognav, maatte
nu sætte sig for at forbinde sine ben og lod mig gaa i forveien,
da han mente, at det nu ikke skulde være vanskelig for mig at
finde frem. Jeg mistede imidlertid stien i nogle myrer med den
følge, at jeg ikke kom til gaarden før kl. 9 istedetfor som
paaregnet kl. 8. Min 71-aarige fører derimod var kommet ned til
gaarden kl. 8, og da han her fik høre, at jeg ikke var kommet
frem, begav han sig øieblikkelig tilfjelds igjen for at lede efter
mig. Først kl. 10 vendte han tilbage og fik da til sin beroligelse
høre, at jeg var naaet frem, saa at han kude slaa sig til ro. Han
var- ligesom jeg noget træt denne dag, men var dog ikke mere
medtaget, end at han den næste morgen kunde ro mig over et
vand og bære ranselen for mig over en vanskelig og besværlig sti.
Kristiania den 2den juli 1895.
J. Vibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
