Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLIMA.
25
I dybet af fjordene findes hele aaret igjennem en omtrent
uforanderlig temperatur, 6.5° til 6.7° i Aakrefjorden, over 6°
i Hardangerfjorden, 6.4° i Sørfjorden, 6.3° i Osterfjorden, 7° i
Feiosen. De varme vandlag, der hidrører fra Atlanterhavet, holder
fjordene i regelen isfri om vinteren. Naar der under en
kuldeperiode er samlet meget ferskt vand i overfladen, kan det hænde,
at fjordene, navnlig deres inderste dele, fryser til, saaledes
Sørfjorden indenfor Ullensvang. Det hænder en sjelden gang, at
Bergens vaag og Byfjorden lægger sig.
Havoverfladens temperatur er den største del af aaret høiere
end luftens, kun i 2 eller 3 sommermaaneder er den lavere.
Havoverfladens høiere varmegrader bidrager i høieste grad til vinterens
mildhed.
Søndre Bergenhus amt kan saaledes deles i flere
klimadistrikter.
1. Kystranden med sine milde vintre, kjølige sommere, ringe
temperaturveksel, store fugtighed, sterke vinde, betydelig
nedbørmængde, ringe snemængde, sommertaage, tordenveir
sommer, høst og vinter.
2. De ydre fjordegne med noget mindre milde vintre, noget
varmere sommere, noget større temperaturveksel, noget mindre
fugtighed, stor nedbørmængde, mere sne, tordenveir ogsaa
om vinteren.
3. De indre fjordegnes lavere dele, med koldere vintre,
varmere sommere, fortrinlig gunstig for frugtavl, større
temperaturveksel, tørrere luft, temmelig stor nedbørmængde, hvoraf
en hel del sne, faa tordenveir, kun om sommeren.
4. Bergenshalvøens indland, Voss, med kolde vintre, ofte
med temperaturinversion, varmere sommere med tildels meget
høie varmegrader, tørrere luft, liden vind, ret stor
nedbørmængde, meget sne, faa tordenveir, kun om sommeren.
5. Fjelddalene med koldere vintre, kjøligere sommere, ret megen
nedbør og meget sne.
6. Høifjeldet med vinterkulde, kjølig sommer, ikke stor
nedbørmængde, meget sne, ret vindigt veir.
7. Paa flere steder løfter fjeldmassen sig saa høit over havet, at
nedbøren den største del af aaret falder som sne. Her har
vi snebræer, som Folgefon, Hardangerjøkelen og flere mindre.
Vanddampe er tilstede i rigelig mængde, paa grund af havets
og fjordenes nærhed, til at give rigelig fortætning af nedbør.
Udførselen af nedbøren i fast form er dog ikke betydelig.
Folgefon har kun to større isbræer, og ingen isbræ naar ned
tål havet. ^Snegrænsen ligger her 800—1200 meter over havet.
Sriefonnerne har de høitliggende snefladers ørkenklima: kold
vinter, kjølig sommer, fugtig luft, stort skydække, megen taage,
hyppig nedbør, tildels sterke vinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
