Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
donarus Benekeni (Store Godø), Carex binervis og C. silvatica, C. remota, C.
distans, Hypericum montanum o. s. v.
Paa Anduglen findes Norges største bergflette (Hedera Helix).
Den er 35.7 m. høi og vokser paa en klippevæg sydøst paa øen.
Dr. Reusch har maalt den og man vil finde en tegning af den i
Schübelers Viridarium norvegicum II p. 247.* Denne ø er
forøvrig ikke undersøgt i botanisk henseende. Paa Stord øen fandtes
(if. det samme verk) for nogle aar siden en christtorn, som var
træagtig og havde en høide af 14.4 m. Dette var den største
christtorn, som er kjendt fra Norge. En tegning findes hos
Schübeler 1. c. p. 413.
I Os præstegjæld ligger Kvaløerne. Af disses flora giver
Norman (Nyt Mag. for Natv. VIII p. 264) følgende skildring:
„Disse smaaøer bestaar af en løs skifer, som i meget steile
styrt-’ ninger sænker sig ned i søen og derved giver anledning til en
usædvanlig frodig kratdannelse, der i et næsten kontinuerligt belte
beklæder bakkerne lige ned til vandspeilet, og omgiver sundenes
og vikenes indelukkede indsøstille vande med en vegetationsramme,
som man ei skulde vente at finde ved en havkyst, men kun om en
indsø. Nyperoser, brombærbuske, viburner, christtorne, hassel,
hagtorn og buskagtige løvtrær, omslyngede med den vilde kaprifolium,
som opfylder luften med sin sterke vanilleduft, alle disse syntes
ved sin frodighed at ville fortrænge hinanden, idet deres grene
voksede sammen til en ofte ganske ugjennemtrængelig kratmasse,
hvis tæthed og yppighed skulde have gjort et langt sydligere
landskab ære. Hvor krattet paa enkelte pletter aabnede sig eller
hvor det ophørte i den øverste kant af brinken, var disse pletter
beklædte med Triticum caninum, Carex silvatica og Brachypodium
silvaticum eller med selskabelige masser af Luzula maxima, som i
udkanterne af krattet udelukkende dannede græsteppet, et
beundringsværdigt græsteppe, fremgaaet af de unge bladrosetters
gigantiske, brede, lysgrønne og hvidfarvede blade, medens den mere end
alenhøie, brunlige og halvvisne stengel bugnede under vegten af
en i det uendelige sammensat ligesaa rigt som fint bygget
inflo-rescents. De ganske lodrette skifervægge var ligesaa lidt nøgne
. som de omtalte bakker. Kvarterbrede, svampede og aldeles
fladtrykte efter klippevæggen formede vedbendestammer, ofte
bedækkede med nøddestore klumper af udkvældet harpix, klinede sig fast
til skiferen, som de beklædte med sine kroners tætte espailier af
glinsende tungetdannede blade."
S. G. Sommerfelt skildrer (Mag. for Natv. IX p. 14)
vegetationen paa Bogøen, en halvø i Fuse, paa følgende maade: „Paa
Bogøen var en meget livlig vegetation. Her saa jeg en hassel,
hvis lige jeg aldrig har hørt tale om. Den var ikke buskagtig,
• I Vikedal i Ryfylke skal der dog efter lokalkj endte folks opgivende
findes en efeu, der maaske er endnu større. Ogsaa paa Vernø, øst for
Rekstenen i Tysnes, findes en efeu, der skal gjøre efeuen paa Anduglen
rangen stridig. J. Vibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
