- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
58

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

SØNDRE BERGENHUS ^.MT.

Fjordenes dybde. Da dyblodningerne har fundet sted med lange
mellemrum mellem de enkelte lodskud, kan man ikke gjøre fuldstændig sikre
slutninger med hensyn til dybdeforholdene paa de forskjellige steder i
fjordene. Det kan nemlig hænde, at loddet paa et sted tilfældigvis er stødf
paa en forhøining i bunden, paa et andet sted paa en fordybning.

Naar man ser hen til resultaterne af dyblodningerne i sine store træk,
vil man dog kunne gjøre sig en noksaa paalidelig formening om havbundens
bygning. Hvor saaledes flere lodskud i et parti af en fjord giver betydelig
større dybde end flere lodskud i et andet parti, kan man med sikkerhed
slutte, at man paa det første sted staar ligeoverfor et dybere bassin end paa
det sidste. Hvor lodningen foregaar i et trangt sund, er der en overveiende
sandsynlighed for, at der i sundet ikke findes meget større dybder end det,
som loddet angiver.

Dertil kommer, at der i fjordbunden sjelden er store ujevnheder inden
samme belte, specielt pleier der sjelden, paa nogen af siderne, være
synderlig større dybder end efter midtfjordlinien, dog med den indskrænkning, at
de største dybder, hvor der paa den ene side er høit og bråt land, og paa
den anden side jævntskraanende, i regelen findes nærmere det bratte land
end det jævntskraanende.

Naar man med særlig hensyn hertil har loddet midtfjordlinien, er der
grund til at formode, at man har fundet tilnærmelsesvis den største dybde
paa dette belte.

Hvad der af de foretagne lodninger først og fremst fremgaar,
er, at havet overalt ved fjordmundingerne er ulige grundere end
nogle kilometer indenfor disse. Fjordene er med andre ord
uddybninger, hvis bund ligger meget dybere end havbundeu udenfor.
Saaledes er havets dybde langs hele amtets kyst, 3 ä 4 kilometer
fra land, kun 150 å 200 meter, som oftest grundest udenfor
Sønd-hordland, dybest udenfor Nordhordland. Et par steder, navnlig
udenfor Fensfjorden og Hjeltefjorden i Nordhordland, gaar der et
par dybere render paa omkring 250 meters dybde.

Først naar man kommer omkring 10 ä 12 kilometer udenfor kysten,
naar havet ellers en dybde af gjennemsnitlig 250 å 300 meter
udenfor Søndhordland, og 350 meter udenfor Nordhordland.

Undersøger man fjordene 4 å 5 kilometer indenfor mundingen
finder man følgende dybder:

Hardangerfjorden (Bømmelfjorden) . . . 302 meter.

Selbjørnfjorden.......... 278 „

Korsfjorden......... 380 å 640 „

Hjeltefjorden........... 452 „

Fensfjorden*...........420

Som man ser, ligger fjordbunden overalt betydelig dybere
nogle km. indenfor fjordmundingen end umiddelbart udenfor denne.

Et andet resultat, som fremgaar af lodningerne er, at selve
fjordene som regel tiltager i dybde indover. Fjordbunden
skraa-ner altsaa fra havet nedover mod land, saa at de største dybder
findes i fjordenes indre partier.

* Denne dybde er loddet straks indenfor mundingen. Andre lodninger
haves for denne fjords vedkommende ikke, før man kommer langt ind
i fjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free