Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
I hele Søndre Bergenhus findes der saaledes kun 49 brug paa
mere end 10 skyldmark, og af disse er der kun 8, der er over
20 skyldmark. Til sammenligning kan anføres, at der i
Norder-hov herred paa Ringerike findes 107 brug paa over 10 skyldmark
og af disse 36 paa over 20 skyldmark. I Aadalen herred, der
kun tæller 2578 indbyggere, er der 45 brug paa over 10
skyldmark og af disse er 17 over 20 skyldmark.
Elve. Naar bortsees fra Numedalslaagen, der udspringer i
Søndre Bergenhus, Hallingdalselven, der har et par af sine
kildeelve inden dette amt, og Skienselven, med hvem det samme
er tilfældet, naar ingen af amtets elve en længde af 100 km.
Størst er Suldalslaagen, der falder ud i Sandsfjorden i Ryfylke,
men har en væsentlig del af sit løb i Søndre Bergenhus. Den er
96 km. lang, hvoraf omtrent 40 km. falder paa Søndre Bergenhus
amt. Næst størst er Vosseelvens vasdrag, hvis længde udgjør 69 km.
Det største vand i amtet er Normandslaagen paa
Hardangervidda. Det udgjør 10.64 km.2 Det næststørste er Hamlegrøvand
paa fjeldene syd for Voss, der er 9.61 km.2 Det største af de
vand, der ligger i den bebyggede del af amtet, er Røldalsvand i
Røldals dalføre. Det er 8.se km.2
Kommunikationer. Ved siden af Vossebanen er dampskibene
amtets væsentligste kommunikationsmiddel. Alle vigtigere pladse
langs kysten og i fjordene anløbes om sommeren hyppig og
regelmæssig af dampskibe. Ogsaa om vinteren er der regelmæssig
dampskibsfart, ihvorvel det inderste af fjorde, viker og sund da
kan lægge sig, saa at enkelte af de steder, der om sommeren har
dampskibsforbindelse, paa denne tid kan være afskaaret fra samme.
Historie.
Allerede i den ældste sagnhistorie spiller Hørdafylke en stor
rolle. Flere af oldtidens poetiske sagn er knyttede til dette fylke,
saaledes sagnene om Half og hans kjæmper, Halfsrækkerne, om
Hagbart og Signe og om kong Hake, der skal have kjæmpet i
Danmark og Sverige og erobret det sidste rige.
Mere historisk virkelighed har vel traditionen om
Hørda-Kaare, om hvem man forøvrigt ved lidet eller intet, men som har
en vis betydning, fordi flere af de senere høvdinger i Norge og
paa Island regnede sin æt fra ham.
At Hørdafylke i oldtiden maa have spillet en fremtrædende
rolle blandt det vestlige Norges landskaber synes ogsaa at
fremgaa deraf, at dialekterne i Gulathingslagen i den ældre
Gulathings-lag betegnes som „Hørdske mæler".
Det ser endog ud til at den gamle danske kongefamilie Gorm
den gamle, Harald Blaatand o. s. v. har stammet fra Hørdaland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
