Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Som et minde blandt mange om den vidstrakte forbindelse
mellem Vest-Norge og Irland og Skotland i oldtiden findes enkelte
ord og benævnelser, der nu bruges paa vestlandet og i det
norden-fjeldske og enkelte af vore østlandske dale; men som oprindelig
er hentede fra irsk.
Af saadanne ord ban nævnes „tust", d. e. en tærskestav, der
bruges i Bergens stift, paa Lister og i Gudbrandsdalen og
Hallingdalen, men som oprindelig er hentet fra irsk. I gammelnorsk
skrives ordet thust og udtales altsaa med blødt t (en mellemting
mellem t og s). Det irske navn paa en tærskestav, hvorfra
navnet er hentet, heder sust.
I Bergens stift findes der en lavart, hvoraf der forhen lavedes
en rød farve, der var en handelsvare. Den kaldes korke. Navnet
er hentet fra det irske Corcar, som betyder purpur.
I slaget i Hafrsfjord hørte hørderne ligesom indbyggerne
af andre vestnorske og sydnorske fylker blandt kong Haralds
fiender. Ved deres side stod ogsaa norske vikinger fra Irland,
Skotland og maaske ogsaa fra Vest-Frankrige. I Harald
Haar-fagers hirdskald Thorbjørn Hornkloves kvad, betegnes Haralds
fiender som mænd med hvide skjolde* med vestlandske spyd, med
vælske sværd, og i et gammelt irsk annalfragment fortælles der under
872 (det aar, da slaget i Hafrsfjord blev leveret) „at den ene af de
tvende (norske) konger i Dublin, Ivar, drog med en stor hær fra Irland
til Lochlann (Norge)** for at hjælpe sin fader, der laa i krig med
kongerfäf LoöKlann."
Ikke alene til vikingetogene leverede Hørdaland en betydelig
kontingent, men ogsaa til kolonisationen af Island.
En af Islands opdagere, Floke Vilgerdssøn, der drog ud fra
Rogaland og giftede en af sine døtre bort paa Færøerne og
foreløbig tog et aars ophold paa Island for senere hen at bosætte
sig der for bestandig, maa saaledes nærmest regnes for en
hørd-lænding, eftersom han var en dattersøn af Hørda-Kaare. Han
bosatte sig i nærheden af Hovde paa Nordlandet.
Den mægtigste af alle islandske nybyggere, Geirmund Hel j
ar-skind, var ogsaa fra Hørdafylke. Han bosatte sig ved
Breida-fjord paa Vestlandet, havde ifølge sagaerne 80 frie mand under
sig og levede paa en stor fod. Han har rimeligvis erhvervet sine
rigdomme paa vikingetog; thi han omtales som den fornemste af
alle de vikinger, der paa Hafrsfjordsslagets dag opholdt sig i
vesterviking. Han var ikke med i slaget ved Hafrsfjord.
En broder af ham, Haamund Heljarskind, bosatte sig ved
Eyjafjord paa Nordlandet.
En anden anseet høvding fra Hørdaland var Thorolf
Mostrarskegg, der boede paa øen Moster i Søndhordland.
* Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa irlændernes betegnelse: »Hvide
fremmede».
** Loch betyder en indsjø eller fjord, og Lochlann maa vel nærmest
oversættes med fjordlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
