Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
bytte for Vilhelm af Montpellier. Han fortæller ogsaa om Sidons
erobring og enkelte træk fra kong Sigurds ophold i Konstantinopel.
(Samlinger til det norske folks sprog og historie 1ste bind, side 107).
Den frankiske historiker Fulker af Chartres, der var øienvidne
til begivenhederne, omtaler ogsaa kong Sigurd. „Der landede",
fortæller han, „ved Joppe et folkeslag, som kaldes det norske,
hvilket Gud havde opvakt til at drage fra det vestlige hav til
Jerusalem. Deres flaade bestod af 60 skibe. Deres anfører var
en yngling af overmaade skjøn skabning, en broder af hint lands
konge." Fulker fortæller videre, at den Babyloniske emirs flaade
pleiede at forurolige de kristne; men da de hørte tale om
nordmændene, dristede de sig ikke til paa den tid at gaa ud af Tyrus’s
havn; thi de vovede ikke at indlade sig i kamp med dem. Der
fortælles nu videre, hvorledes kong Baldvin af Jerusalem og den
norske konge beleirede Sidon, den første tillands, den anden
tilvands, indtil den blev nødt til at overgive sig. (Samlinger til det
norske folks sprog og historie 1ste bind, side 98).
Ogsaa Albert canonicus og custos ved kirken i Aachen, der
ligeledes levede omtrent samtidig med begivenhederne, leverer en
længere skildring af „kong Magnus" (ved en feiltagelse kalder han
ham Magnus istedetfor Sigurd Magnussøn) pilgrimsfærd til
Jerusalem og deltagelse i Sidons erobring. Det samme gjør Vilhelm,
erkebisp af Tyrus, og en ukjendt forfatter fra middelalderen; begge
er enige om at skildre Sigurd som en høi og skjøn yngling. (Saml.
til det norske folks sprog og historie 1ste bind, side 88, side 103
og side 100).
Da Sigurd Slembe, efter at have dræbt Harald Gille i Bergen,
1136 var bleven erklæret fredløs tilligemed sine mænd, flygtede
han til Nordhordland. Her og i Sogn holdt han thing med
bønderne og blev udraabt til konge. Ogsaa i Firdafylke blev han
venlig modtaget; men da han kom til Nordmøre, fik han ingen
tilhængere, da møringerne saavelsom indbyggerne af den øvrige del
af landet havde sluttet sig til den myrdede Haralds sønner, Sigurd
og Inge. Sigurd maatte nogen tid efter forlade landet. Men et
par aar senere kom han tilbage med Magnus Blinde og foretog et
plyndringstog langs kysten. Under dette tog gjorde han blandt
andet landgang paa Herlø. Her plyndrede han en anseet mand
ved navn Einars gaard og røvede en femogtyvesesse. Einar
selv var borte, men voldsmanden vilde have dræbt hans 4-aarige
søn, som kun blev reddet ved, at en arbeidsmand udgav ham for
sit barn.
Ogsaa senerehen i tronstridighedernes tid var landdistrikterne
i Hørdafylke (Bergens by vedkommer os ikke her) skuepladsen for
enkelte historiske begivenheder.
Efter at saaledes kong Inge, der havde sine fleste tilhængere
i Gulathingslagen, under et ophold i Bergen, nærmest til
selvforsvar havde angrebet den ene af sine brødre, kong Sigurd (Sigurd
Mund kaldet), der blev dræbt under kampen, drog den tredie bro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
