Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
nordsiden vokser der høit op over fjeldskraaningerne en bugnende
vegetation af de forskjelligste løvtrær, indsprængt med vilde roser
og ustyrtelige mængder af digitalis (rævebjelde) med sine
straalende, røde blomster. Mest smilende er den vestligste del af
vandet, hvor det er omgivet af grønne bakker, og hvor der findes
flade, smukke, løvrige øer. Størsteparten af gaardene rundt
Stor-dalsvandet er udsatte for skred.
Kort før man kommer til østenden af vandet, tager der en
bebygget tverdal nordover til Sævareid ved Aakrefjorden. Den er ikke
mere end 2 å 3 km. lang og dalbunden ligger ikke synderlig høit,
neppe 100 m. over Stordalsvandet. Fra det sydøstlige hjørne af
vandet gaar der et temmelig lavt, men trangt pas, Audalselvens
dalføre, over fjeldene til Saude i Ryfylke. Der er 13—14 km. over
til Saudefjorden.
Stordalen fortsætter fra bunden af Stordalsvandet som en trang
dal. Ved gaarden Øien, hvor dalen foreløbig afsluttes i en botten,
er der paa en længere strækning aldeles flade marker, hvor det
hænder, at elven, naar den pludselig svulmer op, skyller det
ny-slaaede hø bort. Dalen ender dog ikke ved gaarden Øien, men
fortsætter som en høiere liggende dal ovenfor de ca. 150 å 200
meter høie fjeldskraaninger, som begrænser dalen ved Øien. I
denne høiere liggende del af dalen vokser der kratskog.
Ved Rysedal, der ligger i denne høit liggende dal, 3 km. øst for
gaarden Øien, styrter fjeldet lodret ned i elven i en høide af henved 200 m
Ovenfor stupet er dette fjeldparti ganske fladt.
Paa fjeldet ovenover Vinjekvelven ved bunden af dalen skal der i sin
tid være fundet en grav af stenheller.
Tidligere gik den almindelige driftevei fra Øien langs fjeldet syd for
dalen og videre syd for Seljestad til Røldal og derfra til Telemarken.
Vinjekvelven er bekjendt for sine rige beiter.
Lille dal en trænger fra Etnedalen ind i østlig retning. Den
er af middels bredde og er navnlig mod syd begrænset af bratte
og høie fjelde. Løvvegetationen er sparsommere og tarveligere end
i Stordalen. I sit nederste parti optages dalbunden væsentlig af
et vand, Lilledalsvand. Ovenfor gaarden Lilledal stiger dalen sterkt,
og den øverste gaard, Haarland, ligger med sine grønne enge i en
trang botten, paa alle kanter omgivet af høie og steile fjelde.
Fjeldkammen, nord for Haarland, er paa en kortere strækning
takket og ujevn ligesom Troldtinderne i Romsdalen eller de
Sønd-mørske alper.
De tre største af disse tinder, Haarlandsnibberne, tager sig, naar man
ser dem fra et bestemt sted et stykke syd for husene paa Haarland, ganske
ud som tre kjæmpemæssige talerstole, der fra fjeldets rand rager frem over
dalen. Talerstolene, der staar i en regelmæssig afstand fra hverandre, og af
hvilke den høieste har plads i midten, frembyder et smukt og
imponerende skue.
De bratte fjeldskraaninger nedenfor Haarlandsnibberne er dækket med
kjæmpemæssig urd, der danner talrige huler og tunneler. Det vanskelig
tilgjængelige fjeld bag nibberne er paa alle kanter gjennemfuret af mangfoldige
favne dybe revner, af hvilke nogle er saa trange, at man kan skridte over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
