Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKAANEVIK HERBED,
123
Vaagen. Skyld 10. To brug, 5 hver.
Fem km. fra fjorden paa vestsiden af Aakredalen ligger Ingafjeld, der
■skal bestaa næsten helt og holdent af klæbersten. Der er flere smukke brud,
og der skal være spor af gamle planeringer til lettelse for den drift, der har
fundet sted her, rimeligvis i den katolske tid.
Sævereid, nedre og øvre, paa sydsiden af fjorden. Skyld
30.45. Største brug 3.93.
Øst for Sævereid ligger Skredkollen, der er bekjent for sine voldsomme
skred. I høsten 1893 gik her saaledes et vældigt sne- og stenskred.
Teigland, ligeledes paa sydsiden af fjorden. Skyld 9.98,
ét brug.
Tysse, nord for fjorden. Skyld O.74.
Denne gaard foresloges i 1723 slettet af matrikulen, fordi den i 1688
var bleven aldeles ødelagt af stenskred. Ogsaa gaarden Blaateigen paa den
anden side af fjorden mellem Kafdal og Sævereid foresloges i 1723 slettet af
matrikulen, da den for mere end 30 aar siden var ødelagt af fjeldskred.
Til gaarden Braaskot — skyld 1.48 — der ligger øst for Tysse, gaar
der ordentlig vei fra landsiden. Veien til søen er derimod saa bråt, at den
om vinteren paa sine steder maa forsynes med stiger for at kunne passeres.
Rullestad. Skyld 13.40. Største brug 6.86.
Talrige smukke aske med de runde kroner, der er afkuttede ved
løv-ning, omgiver gaarden og ser i afstand ud som frugttræer.
I nærheden af gaarden ligger en kolle, der skraaner jevnt ned mod de
tre kanter, men har bratte og utilgjængelige styrtninger paa den fjerde.
Paa den bratte side ligger der 30 ä 40 m. nedenfor kollens top og antagelig
100 å 150 m. over elven talrige jættegryder. Den største af dem er 7 å 8
m. dyb. Væggen mellem denne og naoojættegryden er sprængt og har kun
efterladt en smal klippebro oventil, saa at der er som en stor port mellem
begge gryder. Gryderne ligger saadan til, at man ikke kan tænke sig, at
de er dannede af nogen elv. De maa enten være dannede af havet, hvis
dette tidligere har naaet saa høit, eller ogsaa maa de skrive sig fra istiden.
Det er nemlig en udbredt mening blandt geologer, at flere af vore
jættegryder skriver sig fra isperioden, idet der, da landet var dækket med is, har
styrtet elve ned gjennem revner i isen og udhulet den nedenfor liggende
klippe. I nærværende tilfælde behøvede man ikke engang at gaa tilbage til
isperioden for at forklare grydernes tilblivelse gjennem udhuling af bi æelve;
man behøver kun at tænke sig, at de er dannet paa en tid, da Folgefonnen
naaede saa meget længere sydover, at der fra dens rand eller revner i den
kunde styrte elve nea paa det sted, hvor jættegryderne nu Andes.
Rulle-stadvand ligger 97 m. over havet. Skulde min antagelse, at jættegryderne
ligger mere end 100 m. over elven, være rigtig, vilde den mulighed, at
de skulde være dannet af havet, omtrent være udelukket. ’ Alle merker
tyder nemlig paa, at landet aldrig har ligget mere end omtrent 190 in. lavere
end nu. Ligger jættegryderne saa meget som 200 m. over havet, maa de
saaledes efter al sandsynlighed være dannet af en bræelv. Desværre havde
jeg intet barometer med mig, saa at jeg kunde anstille høidemaalinger; men
disse jættegryder kunde vel være værd en videnskabelig undersøgelse.
Syd for Rullestad vand trænger et snevert skar, Buhellerdalen, op
mellem fjeldene. Øverst i denne dal ved Fjære sæter skal der et stykke oppe
paa fjeldskraaningen være en firkantet 3 å 4 meter høi hule, hvor der er
plads for 30 å 40 mand. Udenfor er der rester af en stenmur, der antages
lagt af mennesker. En mulighed er der for, at muren kan være levninger1
af en gammel befæstning. Dens afsides beliggenhed paa et sted, hvor
fjeldene selv vil danne tilstrækkeligt forsvar, gjør dog dette mindre sandsynligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
