- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
127

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVINNHEBBED HERBED.

127

solgte det i 1686 til den bergenske kommercedirektør Jørgen
Thor-møhlen. En tid efter blev det nedlagt. I 1759 gjenoptoges det af
bergraad Blichfeldt og fik nu navn af Kristiansgaves verk. Den
kobbererts, som udvandtes, var guldkoldig. Verket synes imidlertid
at have været daarlig ledet og driften uøkonomisk. Arbeiderne
skal, efter hvad presten Hertzberg siger i sin beskrivelse over
Kvinnherred (Budstikkens 2den aargang 1820), have været noget
sammenskrabet kram fra Røros og andre verker, folk, som man
paa disse steder helst vilde være af med paa grund af
drukkenskab eller uduelighed. Der taltes ogsaa om bedragerier. Resultatet
var, at verket blev nedlagt ved Blichfeldts død 1772. Det blev
dog atter gjenoptaget i 1855 af Brandt fra Bergen, der byggede
ny smeltehytte. I 1855—60 sendtes svovlkis og kobberkis herfra
tü England og Kristiania. Driften lønnede sig imidlertid ikke, og
verket blev paa nyt nedlagt; men for 24 aar siden blev det atter
solgt til Lysakers kemiske fabrik. Et sagn om, at gruberne allerede
skal have været i drift som jern- eller kobbergruber paa den
saakaldte Kalmarunions tid, har intet historisk at støtte sig til. Malmen
i de ældste gruber viser sig at være ikke mineret, men brændt ud;
men at brænde malm ud af fjeld brugte man paa flere steder i forrige
aarhundrede. I forskjellige smaa anbruch nordenfjelds foregik driften
endnu i mands minde paa den vis. Heiner (hvæssesten) brændes
fremdeles ud. Nord for Husevaag, 1/4 mil fra gaarden Dale, ligger
en grube, der har været drevet paa jernerts. Den er 22 m. dyb.
Driften blev stanset i 1871. I Dyraasen, nær ved Fuse, er der
en svovlkisgrube, tilhørende et tysk kompagni. Disse gruber
holdes endnu under frist. I begyndelsen af syttiaarene dreves
der i nærheden af Roaldstveit, nord for Dale, og i en del
nærliggende gruber paa svovlkis og kobberkis.

Ved sydsiden af Kvitebergsøen paa gaarden Huse,, ogsaa i
Ølve sogn, blev der i slutningen af ottiaarene anlagt et guld verk,
The Norway Syndicates limited. Verket havde sine gruber i fjeldet
lige ved. Driften blev imidlertid stanset efter et par aars forløb
og har senere ikke været gjenoptaget.

I gaardene Fuglebergs og Toftes udmark skal der være gamle
kleberstensbrud. Sagnet fortæller, at en arbeider skal ligge
begravet under en stor stenhelle, der nu ligger under vand. Hellen
faldt nemlig ned og knuste ham, og da hans kamerater ikke magtede
at faa stenen flyttet, hug de et kors i den, saa at den blev en slags
gravsten. Det heder, at man, naar vandet, som dækker stenen, er
lavt, skal kunne se korset i den. Paa gaarden Netteland paa
Hatle-stranden er der ogsaa gamle kleberstensbrud. Der blev endnu saa
sent som i 1806 eller 1808 brudt sten her ifølge Hertzbergs
meddelelser i Budstikken for 1820 enten til Bergens toldbod eller
til Kronborgs slot.

Ved Maurangerfjorden var der ligeledes for nogle aar siden
et kleberstensbrud i drift.

I begyndelsen af aarhundredet var der hellebrud baade paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free