Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINNHERRED HERRED
137
Haugland i Uskedalen. Skyld 21.05. Største brug 2.74.
Paa Haugland og andre gaarde i Uskedalen Andes der gravhauge.
Enkelte af de hauge, der ansees for gravhauge, er dog sandsynligvis rester
af moræner eller terrasser. Det øverste parti af saadanne terrasserester viser
sig dog undertiden at have været brugt som begravelsespladse.
Myklebust. Skyld 23.40. Største brug 4.39.
Sandvik, nedre. Skyld 14.97- De største brug 7.os og 6.4a.
Paa den nærliggende gaard Josnes staar der, eller stod i alle fald i
1868, en meget gammel røgstue.
Ripel. Skyld 6.29, ét brug.
Paa de nærliggende gaarde Setberg og store Aamvik har der før 1820
været levninger henholdsvis af et skibsnøst og af en gammel bygning af
svært tømmer med rødt klæde mellem stokkene.
Guddal. Skyld 29.28. De to største brug 5.02 og ö.ob.
Her stod fordum en liden stavekirke: Gautdal kapel, der var opført
før 1360. Dets laas er nu paa Bergens museum.
Skeie. Skyld 22.38. Største brug 3.28.
Paa denne gaard, som paa mange andre af gaardene omkring
Kvinn-herredbugten, er der gravfelter.
Malmanger prestegaard. Skyld lß.os, bruges alt af presten.
Malmanger hørte i det 13de aarhundrede ind under den adelige
Bredegaard Hatteberg (en del af det nuværende Rosendals hovedgaard). Ved
reformationstiden blev den prestegaard. Gaardens huse havde den gang en
noget anden beliggenhed end nu og var sterkt udsatte for skred,* hvorfor
ogsaa flere af presterne undlod at bo paa prestegaarden og foretrak at holde
til paa andre nærliggende gaarde. I 1748 blev prestegaarden atter taget i
brug; men den 7de august 1798 kom der et frygteligt skred fra
Malmanger-nuten, der ufeilbarlig vilde have (aget prestegaardens huse med, hvis det
ikke havde delt sig umiddelbart, før det naaede disse. Nils Hertzberg, som
dengang var prest, reddede sig med nød og neppe med sin familie. Der
var nemlig samtidig indtraadt oversvømmelse paa grund af vedholdende regn,
der bragte alle elve og bække til at svulme op. Efter denne begivenhed
flyttede presten Hertzberg prestegaarden til dens nuværende plads.
Indbyggerne i Kvinnherred skjød et bidrag af 213 rigsdaler sammen til flytningen.
Den danske digter Carsten Hauch tilbragte en tid af sin barndom og
ungdom paa Kvinnherred prestegaard hos presten Nils Hertzberg.
Om. Skyld IO.91, ét brug. Bruges sammen med mesteparten
af Hatteberg af besidderen af Rosendal stamgods.
Hatteberg. Skyld 34.99. Største brug 17.72.
Rosendal stamgods. De dele af Hatteberg og Om, der
bruges af stamgodsbesidderen selv, har en skyld af 31.03. Til
Rosendal hører forøvrigt i Kvinnherred herred leilændingsgods af
samlet skyld 379 mark 17 øre. Dette leilændingsgods ligger for
største delen i Kvinnherred, Ølve og Hatlestranden sogn.
Rosendals øvrige leilændingsgods er beliggende i herrederne Etne,
Fjelberg, Skaanevik, Strandebarm, Fuse, Os, Vikør, Ulvik og Ullensvang.
* I sidste halvdel af forrige aarhundrede (syttiaarene) gik der, ifølge
presten Hertzbergs beskrivelse i Budstikken, i én time 11 skred over
prestegp arden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
