Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
brudstykker er maaske faldt ned i søen. Den lange tid, der gik hen mellem
det tidspunkt, da man saa meteoret springe, og det tidspunkt, da man hørte
knaldet, viser, at det maatte være langt borte. Efter dr. Reusoh’s
beregninger har meteoret, da det sprang, maaske været 20 å 30 kilometer oppe
i luften. (Nyt magazin for naturvidenskaberne 29de og 30te bind).
Der kjendes foruden Tysnesmeteoret kun to fund af meteorer i Norge,
nemlig et meteor, der faldt ned i Ski paa Folio den 27de december 1848,
og et, der blev fundet i 1892 paa fjeldet ved Grjotlien i Skeaker.
I nærheden findes et stort gravfelt. I 1838 fandtes her 15 runde hauge,
5 langhauge, 6 stenringe og 7 bautastene fra henved 1 til over 3 meters høide.
Desuden var en henved 4 meter høi bautasten brugt til tryggesten. Denne
var bleven nedtaget, da stedet brugtes som eksercerplads, og den laa i veien.
Der er endnu en del af fortidslevningerne paa dette sted tilbage. Det er
meget ærværdige gravhauge. De er fra den ældre jernalder og er
sandsynligvis fra fire eller fem hundrede aar efter Kristi fødsel. Der laa ogsaa
forhen paa samme sted en rullesten, som man brugte som løftesten for at
vise sin styrke. Denne sten er nu flyttet op til den nærliggende gaard
Mæland.
Onareim. Skyld 24.oe. Største brug 3.83.
Gaarden omtales allerede i middelalderen. Under Haakon Haakonssøns
regjering spillede en Sigurd af Onareim en fremtrædende rolle. Saaledes
aabnede han 1217 mødet paa Kristkirkegaarden i Bergen, hvor Haakons
kongevalg stadfæstedes, med en tale i Gulathingsmændenes navn. Senere
ved det store rigsmøde i Bergen 1223, hvor Skule jarl erholdt en trediedel
af landet, optraadte han som kong Haakons raadgiver. I den sidste del af
middelalderen og i reformationsaarhundredet var Onareim adelig sædegaard.
Saaledes skriver rigsraaden Anders von Bergen, der levede under kong
Hans’s regjeringstid, sig til denne gaard, der senerehen, efter reformationen,
tilhørte den danske adelsmand Jørgen Pederssøn Staur, der var bleven adlet
1527, havde en forlening paa Søndhordland og var gift med Kristofer
Throndssøn Rustungs datter Margreta i dennes første egteskab. Efter Jørgen
Pederssøns død maa den — sandsynligvis ved pantsættelse til uadelige —
have ophørt at være adelig sædegaard. Omkring 1630 oprettedes den paany
som saadan af adelsmanden Bertel Lauritssøn af den danske slegt Hørby,
der havde Hatteberg i forpagtning, til sædegaard, gik ved hans død over til
hans enke, Anna Mundt, hvis broder, Iver M .ndt, afhændede den til Axel
Mouat med adelig frihed. Efter Mouats død eiedes den (1665) af dennes
svigersøn Ludvig Rosenkrantz, og til dens underbrug hørte da gaardene
Elsaaker og Barmen. I begyndelsen af det 18de aarhundrede tilhørte den
general-toldforvalter Johan Garman i Bergen. Senere blev den delt i flere
brug. I slutningen af det 18de og begyndelsen af det 19de aarhundrede
eiedes halvdelen af gaarden i en længere aarrække af krigskommissær Dahl
og senere af dennes enke.
I middelalderen fandtes der paa denne gaard et gilde, der var indviet
til St. Olaf, og som eiede en del jordegods. Dens skraa, der blev opsat i
aaret 1394, er fremdeles bevaret.
3 km. syd for Onareim ved gaarden Flakke ligger et kalkbrænderi.
Elsaaker. Skyld 8.52. Største brug 4.30.
Tilhørte i reformationsaarhundredet Kristofer Rustungs datter Margreta,
der først var gift med den under Onareim omtalte danske adelsmand Jørgen
Pederssøn Staur, siden med Amund Lauritssøn Dahl til Sandviken og Malkenes.
Senere (1624) laa gaarden under Sandviken og i aarene 1639—65 under
Onareim.
Espevik. Skyld 3.34, ét brug.
I nærheden ligger Espevikpollen, hvor der drives østersudklækning.
Pollen har en længde af omtrent 300 m., en bredde af 200 m. og en dybde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
