Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Saltvandsfisket. Af laks og søørret er der i femaaret 1888—92
solgt for gjennemsnitlig 7800 kr. aarlig og af hummer for lidt over
5000 kr. Hummerfisket er dog gaaet jevnt tilbage. I 1888 solgtes
der for 7500 kr., i 1892 for 2500. Af brisling og smaasild blev
der i 1889 og 90 solgt for 200 å 250 kr. aarlig. I 1888 blev der
solgt for 32 000 kr. i vaarsild og i 1889 for 2500. Senerehen er
der ikke fisket vaarsild til salg. I 1888 fiskedes og solgtes der
ogsaa af anden slags fisk for 2700 kr. Senerehen er intet udbytte
opført for dette fiske. I 1888 deltog 500 fiskere fra Fitje i
fed-sildfisket med et udbytte af 25 000 kr. Senerehen har ingen fiskere
fra herredet deltaget i dette fiske. Derimod deltog i skreifiskerierne
i 1890 50 fiskere med et udbytte af 2750 kr., i 1891 350 med et
udbytte af 8100 kr. og i 1892 150 med et udbytte af 5000 kr.
I de talrige sund og viker, der findes mellem smaaøerne i
dette herred, fandtes der tidligere en stor mængde østers. For
30 aar siden kostede østersen her 1 spdlr. (4 kr.) tønden.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Fitje.
Topografi.
Fitje bestaar af øerne rundt om Selbjørnfjorden. Den største del
af herredet indtages af den nordvestlige halvdel af Stordøen
115.54 km.2 med 1223 indb. Endvidere hører til herredet den
sydlige del af Hofteren og Selbjørnøen, henholdsvis 14.05 km.2 med
254 indb. og 13.82 km.2 med 185 indb., og desuden 170 andre øer
og holmer. Af disse øer er 36 bebyggede. Den største af dem
er Ølfarø 6.14 km.2 med 93 indb.
Det indre af Stordøen er opfyldt af høie og nøgne fjelde,
hvis største toppe dog falder i Stord herred. Mod øst efterlader
fjeldet kun en smal dyrket rand langs Langenuen. Mod vest er
det bebyggede jordsmon paa de fleste steder lidt bredere, og der
er et temmelig vidtstrakt eng- og agerland omkring Fitje kirke.
Ogsaa langs bredderne af Storevandet, der ligger i en meget aaben
dal, er der temmelig vide og veldyrkede strækninger. Den
nordligste del af fjeldpartiet i øens indre er temmelig fladt og danner
et jevnt høideplateau. Længere mod syd og vest er det derimod
sønderrevet af mange skar og korte dalfører. Et par af disse er
bebyggede. Fraseet en smule skog langs Langenuen og i
nærheden af Storevandet er den Fitje tilhørende del af Stordøen saa
godt som skogbar.
Alle smaaøerne er klippefulde, men låve og paa et par
undtagelser nær næsten fuldstændig træbare. Kun hist og her ved
gaardene, der som grønne pletter ligger spredt mellem klipperne,
vokser der et par forkrøblede trær. Fjeldknauserne er i regelen
kollede, men falder hyppig steilt af mod vest.
Selbjørnøen og Hofteren vil i sin helhed blive omtalt
senere under Nordhordland. De er ligesom smaaøerne klippefulde.
Paa Hofteren har fjeldene en respektabel høide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
