Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Stord herred.
Størrelse og indbyggerantal. Stord grænser mod nord til
Fitje og Tysnes, mod øst til Kvinnherred og Fjelberg, mod syd til
Valestrand og Finaas og mod vest til Finaas og Fitje. Det udgjør
130.35 km.2 med 2251 indbyggere, hvilket giver lidt over 17
mennesker pr. km.2 Herredet bestaar udelukkende af øer. Antallet af /
disse er 50.
Inddeling. Stord udgjør ét prestegjæld, ét sogn og ét
lens-mandsdistrikt.
Fordeling af dyrket jord m. v. Af herredets fladeindhold
er 7.6 km.2 eller 5.9 pct. aker og eng, 32 km.2 eller 24.6 pct.
skog og 90.4 km.2 eller 69.5 pct. snaufjeld, vande, myrer,
udmark o. s. v.
Jordbunden. I den sydostlige del af herredet bestaar
jordbunden af lerjord og myrjord og er ganske godt skikket for
agerbrug. Ellers er jordbunden i regelen tør og stenet..
Af havre avles der 5160 hektoliter eller 2.30 hektoliter pr.
individ, af poteter 15 150 hektoliter eller 6.73 pr. individ, af byg
76 hektoliter eller O.03 pr. individ. 5000 m.2 jord er optaget af
haveurter og 2500 m.2 af andre rodfrugter end poteter.
Af heste findes der 117 eller 52 pr. tusind mennesker, af
storfæ 1070 eller 480 pr. tusind, af faar 3487 eller 1550, af gjeder
558 eller 248, af svin 189 eller 84.
Der falder kun lidet sne paa øen, og det skal navnlig i det
sydvestlige hænde, at man lader gjederne gaa ude hele vinteren.
Paa Stord er der en del frugttræer. Allerede i en
haand-skreven beretning af presten Schmidt fra 1743 omtales Stordøen
som et sted, hvor der paa flere gaarde voksede pærer, æbler,
kirsebær og plommer.
Beiterne skal være gode.
Skogen, hvoraf 28 km.2 er furuskog, og 4 km.2 løvskog, er af
middels veksterlighed. Herredet hører blandt de mest skogrige i
fogderiet. Ifølge matrikuleringskommissionens indberetning havde
i 1864 det overveiende antal af gaarde skog til husbehov og de
fleste ogsaa lidt til salg. Der kunde den gang sælges for 4500 kr.
aarlig. Mest skog havde Horneland og Valvatne paa den
sydligste del af Stordøen — de kunde sælge for henholdsvis 425 og
216 kr. aarlig — samt Vatne nord for Aadlandsvand, der kunde
sælge for 240 kr.
Levevei. Af herredets mandlige befolkning er 312
beskjæftiget med jordbrug og fædrift. Af disse er 167 selvstændige
gaardbrugere, forpagtere og leilændinger. Af de øvrige er 34
husmænd. Sysselsat med fabrikindustri er 25 og med grubedrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
