Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Formuen udgjorde i 1891 1 177 200 kr. eller 241 kr. pr.
individ og indtægten 402 220 kr. eller 82 kr. pr. individ.
Antallet af fattigunderstøttede udgjorde i 1890 149.
Folkemængdens bevægelse. Ifølge professor Aschehougs
beregninger udgjorde folkemængden i Finaas i 1665 1250 indb. og i
1769 2278. Den gang hørte imidlertid Sveen sogn til Finaas.
Gaar man ud fra, at forholdet mellem Sveen sogn og det
nuværende Finaas herred den gang var som nu, skulde folkemængden
have udgjort:
I 1665 ......... 882 indb.
„ 1769 ......... 1605 „
„ 1801 ......... 2126 „
„ 1825 ......... 2764 „
„ 1845 ......... 8540 „
„ 1865 ......... 4323 „
„ 1875 ......... 4316 „
„ 1890 ......... 4884 „
Fraseet en ubetydelig tilbagegang mellem 1865 og 1875 har
altsaa herredet gaaet rask fremad; i de sidste 15 aar endog
meget raskt.
Fabrik- og grubedrift. Paa Hisken i Bremnes er der et
silderøgeri med 62 arbeidere. Der er endvidere 2 kalkbrænderier
ved Grindeim paa Mosterøen og et mindre do. ved Mosterhavn.
I nærheden ligger Mosterøens kalkstensbrud. Herfra skal blandt
andre kalkbrænderiet ved Flakke i Tysnes modtage sin kalk. Ved
Urangvaag og Rubbestadnes i Bremnes drives et omtrent 30 aar
gammelt granitbrud.
I fordums tid var der marmorbrud paa Mosterøen. Ved
Mosterhavn findes der forskjellige sorter marmor: blaa med hvide flammer,
blaa med hvide striber, mørkeblaa med lignende striber, lyseblaa
og grøn med graaagtige striber. Marmorbruddet paa Mosterøen blev
sat i gang i begyndelsen af forrige aarhundrede af Montagne de
Lilienskjold. Marmoret fra Mosterhavn er i stor udstrækning brugt
til Kristiansborgs slot i Kjøbenhavn. Det blev ogsaa udskibet til
England, Holland, Tyskland og landene ved Østersøen. Verket
var endnu i drift i midten af forrige aarhundrede og blev
gjen-optaget 1775 af presten Hertzberg og kanceliraad Christie. Det
lønnede sig imidlertid ikke, og i første halvdel af dette aarhundrede
blev marmorbruddet gjenoptaget som kalkstensbrud til brug ved
kalkbrænderierne i Foyen og Opdal i Tysnes. I slutningen af
femtiaarene blev der ogsaa begyndt med kalkbrænderier paa Moster,
og hermed har man fortsat til nu. Ogsaa til en kalkovn i Bergen
har stenen i de senere aar været brugt, ligesom større blokke har
været transporteret til Bergen som gravstene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
