Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
I Moster sogn.
(Skreves i ældre tid Mostrar sokn).
Moster kirke paa Mosterøen er en tømmerkirke med 450
siddepladse. Den er opført i 1874.
Moster gamle kirke staar ved Mosterhavn 2 ä 3 kilometer fra
den nye kirke. Det er en stenkirke, og det har hidtil været antaget,
at det var den kirke, som Olaf Trygvesøn opførte i 996 paa det
sted, hvor han ved sin ankomst til Norge aaret i forveien havde
holdt messe. Ifølge en afhandling af arkivar Nicolaysen i
aars-beretningen for norske fortidsmindesmerkers bevaring for 1893 er det
dog ikke sandsynligt, at den gamle stenkirke er fra Olaf Trygvesøns
tid. Den er rimeligvis bygget omtrent 100 aar senere. Kirken
er uden taarn, og klokkerne hænger paa loftet. Paa den store
klokke sees i ophøiet arbeide St. Olaf med krone, kaabe, rigsæble
og økse. Den bærer en indskrift fra det 13de eller 14de
aarhundrede. Kirken er af graasten og dørindfatninger og hjørner af
klæbersten. Det troes, at klæberstenen er hentet fra
Østenvind-haugen ved Nøkling paa Bømmeløen, hvor man ser, at der er brudt
klæbersten i fortiden. Alterbordet er af sten. Kirken eies og
vedligeholdes af foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring.
Søndenfor kirken staar en kalksten af eiendommelig form med et hul
oventil. Den er lidt over D/2 m. høi og 1 m. bred. Der er i den nyere tid
af skibsfolk og andre ridset en del merker i den. Det heder, at den skal
have været brugt til gabestok.
Gaarde fra nord mod syd:
Sætre, indre, paa Bømmeløen. Skyld 4.58. Største brug 4.07.
Siggervaag. Skyld 3.17. Største brug 3.06.
Her var i fordums tid en søgt havn.
Finaas prestegaard. Skyld 13.55, bruges helt af presten.
Uagtet prestegaarden ikke ligger mere end 7 ä 8 km. fra det aabne
hav, findes ner en pragtfuld løvvegetation med mægtige eke og aske.
I dalen ovenfor prestegaarden ligger der temmelig vidtløftige furuskoge med
anselige træer. Da prestegaarden ifølge indberetningen fra
matrikulerings-kommissionen af 1864 den gang kun eiede skog til husbrug, men ikke til
salg, maa skogen vistnok i den senere tid have vokset sterkt under
forstvæsenets tilsyn.
Paa stranden ved prestegaarden skal der findes bimpsten. * En prøve af
denne blev 1 slutningen af forrige aarhundrede af daværende prest Hertzberg
sendt ned til videnskabsselskabet i Kjøbenhavn, hvor det blev konstateret,
at stenen var af vulkansk oprindelse. Hertzberg fandt ligeledes paa
preste-gaardens grund en svovlholdig kilde, der blev brugt med god virkning i
forskjellige sygdomstilfælde. Provsten Peder Harboe Hertzberg, der var kapellan
og senere prest i Finaas fra 1754 til 1802, øvede stor indflydelse i sit distrikt
og viste en levende interesse for dettes opkomst. Han var saaledes en af
de første, der indførte dyrkning af poteter i Bergens stift. Presten Atche i
Ullensvang var dog kommet ham i forkjøbet. Det kostede ham i
begyndelsen meget arbeide, inden han kunde faa bønderne til at dyrke den nye
jordfrugt. Ogsaa paa andre felter var han en foregangsmand; han gjorde
saaledes forsøg med slibning af bordplader og andre gjenstande af marmor,
* Se nedenfor under fornlevninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
