Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARDANGER OG VOSS FOGDERI.
207
I Vossestranden:
Høide...........169^ cm.
Dygtige til linien.......55.o pct.
I Ævanger:
Høide...........168.1 cm.
Dygtige til linien.......54.o pct.
Høiden er i de fleste prestegjæld i Hardanger: Ullensvang,
Ulvik og Vikør betydelig over middelshøiden i landet, og
vernedygtigheden er ligeledes stor. I Røldal er middelshøiden noget
under gjennemsnittet for vore landdistrikter, hvorimod
vernedygtigheden er paafaldende høi. Da Røldal imidlertid er et lidet
distrikt, hvorfra der kun møder faa vernepligtige ved sessionerne,
saa at der bliver adskilligt spillerum for tilfældigheder, maa man
ikke bygge for meget paa denne enestaaende høie vernedygtighed.
I Voss svarer høiden omtrent til middelshøiden i landet.
Vernedygtigheden er ikke saa stor som i størstedelen af Hardanger, men
er dog meget over middels. I Vossestranden derimod er den ulige
lavere og adskillig under middelsvernedygtigheden for landet. I
Ævanger er baade høiden og vernedygtigheden betydelig under
middels. Dette herred slutter sig i saa henseende til de
tilgrænsende dele af Nordhordland. En eiendommelig stilling indtager
Jondal. Med hensyn til vernedygtighed staar dette herred
temmelig hoit og svarer til de tilgrænsende herreder i Søndhordland.
Derimod er høiden adskillig under middelshøiden, uagtet herredet
ligger mellem lutter distrikter, hvor høiden er meget over det
gjennemsnitlige, nemlig Ullensvang, Kvinnherred, Strandebarm
og Vikør.
Det maa her udtrykkelig bemerkes, at den betydelige
verne-dygtighed, som de fleste herreder i Hardanger og Voss udviser i
forhold til middelsvernedygtigheden i landet, referérer sig til
tidsrummet 1878 til 1887. Siden den tid er nemlig næsten hele det
øvrige land gaaet frem, medens der i Hardanger og Voss har været
stilstand, ja endog en smule tilbagegang.
Senere inddeling. Efter reformationen var Hardanger ét lehn
sammen med Halsnø kloster. Forøvrigt dannede Hardanger
sammen med Søndhordland ét fogderi, Hardanger og Søndhordlehns
fogderi, og Voss sammen med Nordhordland ét fogderi,
Nordhord-lehn og Voss fogderi. Derimod dannede Voss og Hardanger den
gang ligesom nu ét sorenskriveri. (Se forøvrig under
Søndhordland).
Opeim sogn i Vossestranden, der tidligere havde ligget til
Sogn, blev ved reskr. af 23de decbr. 1773 henlagt til Voss
jurisdiktion. Samtidig blev Vatsverns tinglag (Ævanger) henlagt fra
Voss sorenskriveri til Nordhordlehns sorenskriveri. Det blev paa
nyt gjenforenet med Voss i 1868.
I geistlig henseende dannede Hardanger og Voss oprindelig ét
provsti, men i slutningen af det 17de eller først i det 18de aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
