Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
aar 1300. I kirken findes endnu blandt andet et røgelsekar af
bronce, gamle krusifiks, hvortil der ofredes — se nedenfor —, et
par helgenbilleder, flere vokstavler, malede trætavler og alterskabe,
tildels fra den katolske tid.
Et enkelt brudstykke af et maleri er fra omkring 1200 og et
andet, der nu er paa Bergens musæum, fra midten af 14de aarhundrede.
Desuden er der en del knæskinner, knær, hænder og arme af træ,
der skal være efterladt af syge folk, der er blevne helbredede.
Altertavlen er fra 1629 og er udført af en maler fra Breslau,
Gotfrid Hendtzchel. Døbefonden er fra 1625 og skjænket kirken
af en adelig dame Elisabeth Bryscke. Prækestolen er fra 1627.
I aarene 1635—38 undergik kirken en grundig reparation. Der blev da
indkjøbt 13 tylvter bord, som for 15 rdlr. blev kjørt over Røldals fjelde ned
til vandet. Der var altsaa ogsaa den gang mangel paa bygningstømmer i
Røldal.
Røldals kirke ansaaes fordum for en særlig hellig kirke, til hvilken
man foretog valfarter for at blive helbredet fra sygdom og gjorde løfter,
naar man var i nød. Allerede i 1622 skrev biskopen i Oslo, Nils Glostrup,
i sin visitatsbog, da han besøgte Vinje i Telemarken. »Her berettede mig
presten, at der dreves et stort afguderi i Rellsdalen, som er anneks til
Suldal udi Stavanger stift, med et krucifiks, som almuen søger, naar dennem
nogen sygdom paakommer.« Tavlen paa væggen navngav dem, der var
bleven helbredede ved kirkens undergjørende kraft.
Pilegrimene bragte naturligvis talrige gaver og kostbarheder til kirken.
Dette gjorde en kaptein, senere oberst von Krogh i Vigedal sig indbringende,
idet han ved det under kong Fredrik IV. foranstaltede store salg af norske
kirker kjøbte de fleste kirker i Ryfylke og blandt disse ogsaa Røldal kirke.
For Røldal kirke skal han have givet 100 daler og benyttede sig derpaa af
eierens ret og bortførte fra kirken det meste af det sølv, som iandtes der.
Naar det heder, at der skal have været to kløver fulde, er dette dog
utvivlsomt en voldsom overdrivelse. Enkelte af de mindre værdifulde af de kalke
o. s. v., han havde taget fra Røldal kirke, skal han have anbragt i kirker,
han havde kjøbt i Ryfylke, og til gjengjæld tilbyttet sig kostbarere kar, som
han fandt i disse. Oberst von Krogh døde i 1753.
Efterat han havde skilt kirken ved, hvad der fandtes der af værdi,
overlod han til dennes forrige leilændinger at sørge for den, og disse gjorde
sigden nu paa sin side indbringende ved at tage til indtægt, hvad der kom ind
ved valfarterne. Disse vedvarede ligetiMjföö^jnden der blev gjort ende paa
dette uvæsen. I dette aar hændte det, at sognepresten og provsten lørdag
den 6te juli kom op til Røldal, da der var berammet provstevisitats til den
følgende dag. Den 6te var imidlertid — efter gammel stil — St. Hansdag
og Røldals fornemste festdag. Da presten om aftenen var kommen iseng,
hørte han til sin overraskelse kirkeklokkerne ringe, og da han saa ud,
opdagede han, at der lyste ud af kirkens vinduer. Han skyndte sig nu at staa
op, hentede provsten og begav sig sammen med denne op til kirken. Her
gjemte de sig i halvmørket i baggrunden og saa nu, hvorledes røgelsekarret
blev svunget ganske paa katholsk vis og krusifikset lænet op til alteret.
Pilegrimene drog nu rundt dette og tørrede med et linklæde af den
undergjørende sved, der skulde findes paa billedets pande og ansigt, medens de
nedlagde sine ofre, som kirkeeierne senere delte sig imellem. Pilegrimene
forlod derpaa kirken og drog umiddelbart efter fra bygden. Det hed
nemlig, at man, for at faa nytte af helgenbilledets undergjørende kraft
maatte komme til bygden efter solnedgang og have forladt den før
solopgang. Det er sandsynlig, at kirkeeierne har udtænkt denne regel for at
hindre pilegrimene fra at faa tale med bygdens egne folk, som alt forlængst
havde ophørt at tro paa miraklerne. Provsten fik nu sat en stopper for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
