Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
værdien af brugene udgjøre 4777 kr. eller med fornødent fradrag
noget over 4500 kr.
Formuen udgjorde i 1891 3 328 200 kr. eller 611 kr. pr.
individ. Indtægten udgjorde 596 260 kr. eller 110 kr. pr. individ.
Kinservik sparebank havde ved udgangen af 1893 en formue af
171 000 kr. Af landssparebanker har kun Akers, Bambles og
Ibbe-stads i Tromsø en større formue.
Antallet af fattigunderstøttede udgjorde i 1890 92.
Folkemængdens bevægelse. Ifølge prof. Aschehougs
beregninger udgjorde indbyggerantallet i Kinservik — herunder
indbefattet Røldal — i 1665 1790, i 1769 2911 individer. Gaar man
for Kinserviks (Ullensvangs) vedkommende ud fra de samme
forudsætninger som ovenfor for Røldals, skulde folkemængden have
udgjort:
I 1665 ......... 1522 indb.
„ 1769 ......... 2477 —
„ 1801 var den...... 3402 —
„ 1825 ......... 4294 —
„ 1845 ......... 5253 —
„ 1865 ......... 5778 —
„ 1875 .............5576 —
„ 1890 ......... 5446 —
Ullensvang forholder sig som de fleste af vore
indlands-distrikter. Indtil 1865 er det gaaet rask frem. Efter denne tid
er det gaaet noget tilbage.
Fabrik- og grubedrift. Paa gaarden Hovland findes der en
uldvarefabrik med 43 arbeidere. Der er af et engelsk kompagni
paatænkt at anlægge en aluminiumfabrik i Odda. Der er ligeledes
gjort anstalter til anlæg af en kemisk fabrik ved Tyssedalselven.
Grubedrift findes ikke i herredet. Forsøg har dog været
anstillet i nærheden af Eitreim (nikkel), ved Lindviknes og paa
gaarden Lindvik (svovlkis). Forekomsterne viste sig ikke
drivværdige. Ertsforekomster findes sporadisk paa hele strækningen
fra Lindviknes til Eitreim. Der er et brynestensbrud paa
Aare-kvaale i Kinserviks sogn. Dette omtales ■ allerede af Kraft i 1830,
og har været i stadig drift siden den tid. Paa Jaastad findes
hellebrad, der dog ikke drives synderlig.
Klebersten findes paa flere steder i herredet; men drives nu
ikke. Et brud paa gaarden Maage dreves endnu i trediveaarene.
Samtidig omtales brud af en betydelig dybde paa gaardene
Digre-nes, Skjeldaas, Bleie og flere steder; men deres drift kunde den
generation, der levede paa Krafts tid, ikke engang erindre. D«t
er endog sandsynligt, at disse gamle brud gaar op til vikingetiden,
da man hyppig finder kleberstenskar i gravene fra den tid i Har-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
