- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus amt (1896) /
225

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULLENSVANG HEKRED.

225

afslutter i høitliggende blaabræer. Bebyggelsen findes paa de bratte,
kuperede bakkeskraaninger, der paa de fleste steder strækker sig
langs med fjeldets fod. Denne bebyggede strimmel af løvrige
bakker er smal; men ser dog endnu snevrere ud, end den virkelig
er, paa grund af fjeldenes høide. Adskillige af gaardene paa
vestsiden af Sørfjorden er udsatte for skred.

Langs Sørfjordens strande vokser der talrige frugttrær. Ikke
alene i haverne og paa engene er der plantet frugttrær; men ogsaa
rundt om i udmarken, og mange af de løvtrær, som man en
sommerdag fra dampskibets dæk ser mellem stenene og urene, og som
man antager för birk, or eller ask, er i virkeligheden frugttrær.
Kjører man landeveien paa østsiden af fjorden fra Ullensvangs kirke
til Kinservik eller paa vestsiden fra Vilure til Utne, reiser man
paa lange strækninger mellem alleer af frugttrær, hvis bugnende
grene hænger ud over veiene. Undertiden er de saa tunge af frugt,
at de ligger langs efter jorden. At reise paa Hardangerfjorden
om forsommeren, naar alle trærne staar hvide af blomster langs
fjeldenes fod, medens man samtidig ser Folgefonnens skinnende
bræ høit oppe paa fjeldets øverste rand, er et pragtfuldt skue.
Fra Sørfjorden trænger der ingen beboet dal ind i
Folgefonns-fjeldet; derimod trænger der to noget betydeligere dale ind i
fjeldmassen øst for fjorden.

Den ene er Tyssedalen. Det er en uveisom klippedal
mellem høie, glatskurede og næsten lodrette fjeldsider. Dalen, paa
hvis østside der vokser megen løvskog og adskillig temmelig stor
furuskog, stiger raskt til Ringedalsvand, der ligger øverst i dalen
omgivet af steile, nøgne, utilgjængelige fjelde. Ved den nederste
ende af dette vand ligger der et par gaarde. Den vei, der
fører fra fjorden over svabergene op til vandet, er bråt og
besværlig. Den kan ikke befares med kløv, men kun med løse
heste. Selve Ringedalsvandet er et af de vildeste og mest
storartede vande i Norge. Mod syd, nord og øst er det omgivet af
næsten ganske nøgne, graaskurede, paa sine steder lodrette fjelde,
hist og her med takkede rande, medens den høie Skjæggedalsfos og
Tyssestrengenes sølvstriber styrter lodret fra fjeldsiden næsten lige
ned i vandet. Mod vest, hvor fjeldene er lavere, ser man over
disses rand Folgefonnens snemasse, som en hvid, skinnende kuppel
tilsyneladende kun i et par kilometers afstand. Paa nes og odder
ved det inderste af vandet vokser låve, underlige, vredne furuer.
Tyssedalen er ved sin munding spærret mod fjorden ved en
mægtig moræne, der naar en høide af 80 meter.

Husedalen, der trænger op fra bunden af Kinservikbugten,
har samme natur som Tyssedalen, men er neppe fuldt saa trang
og vild. Den stiger raskt ligesom Tyssedalen, indtil den i sit

* De to øde høitliggende dale, Blaadalen og Kvitnodalen, der deler
Folge-fonnen i tre dele, er omtalt under Kvinnherred.

Søndre Bergenhus amt. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:42:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free