Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
gaaende i en høide af mellem^ 11 og 1200 m. Det samme er
tilfældet paa den til Kristiania stift hørende del af Vidda. En
undtagelse danner, som man ser, Nordmandslaagen, der ligger adskillig
høiere end de øvrige vande paa den til Bergens stift hørende del
af Vidda, og Kinsekvolvvand paa den vestligste del af plateauet, der
ligger betydelig lavere. _ Topperne naar i regelen en høide af mellem
1350 og 1450 m: De ligger altsaa omtrent 250 m. over plateauet
eller noget høiere over dette end tilfældet er paa den Kristiania
stift tilhørende del af Vidda. En undtagelse danner Haarteigen,
der ligger 550 meter over den nærliggende Sollemdalsæter. Denne
ligger dog i en temmelig dyb dal, og selve Haarteigens top, der
falder næsten lodret af til alle sider, hæver sig neppe mere end
250 m. over den høitliggende fod, hvorfra den reiser sig.
Haarteigen er kun bestigelig paa to steder og ogsaa fra disse vanskelig.
Oppe paa den temmelig flade top ligger der et lidet tjern, der dannes af
den sne, som samler sig der om vinteren.
Fra Haarteigen har man en overmaade vid udsigt. Man ser
Hardangerjøklen, Hallingskarven, låve, brunlige høider øst over hole Hardangervidda,
til Ustedalen, Skurdalen, Dagalien, Opdal og maaske længer mod øst. Man
ser endvidere Langesøen, lidt af Bjømesfjorden og- en del af
Nordmandslaagen, fjeldene ved Maarvand, Tin og Gausta, fjeldene i Rauland, fjeldene
hinsides Grungedal og Haukelid helt til Sætersdalen, Sauerflot, Nupseggen,
Storefonn, Solfonn, Ruklefonn og et utal af høie fjelde, fonner og spalter
mod Oddadalen. Mod vest ser man Kinsaakvolvvand og bag dette Tresfonn,
og talrige andre fonner og fjelde, og hinsides disse Folgefonnen i hele sin
længde. Mod nordvest og noid ser man de mægtige Kinservikfjelde, fjeldene
ved Utne, fjeldene ved Vikør, fjeldene ved Graven og Voss, Vasfjæren,
Joste-dalsbræen, Oninaas, Rembisdalsfjeldene og Storskavlen, Fjorden ved
Simo-dalen, det graaskurede, vegetationsløse Hæreidberg mellem Simodalen og
Eidfjord, Eidfjordvand, Hjelmodalens spalte, Veigdalen, Grananuterne og
endelig Finnebottenvand ret under sig. I fuldstændig klart veir skal man
endog kunne se havet udenfor Ryfylke og udenfor Ståt.
Uagtet den vide udsigt man faar over Hardangervidda fra
Haarteigen, sees den fra den østlige del af Vidda kun fra gunstig
beliggende steder. Først naar man kommer op paa plateauet vest
for Nordmandslaagen, begynder dens høie, cylinderformede taarn
at spille hovedrollen ved siden af Hardangerjøklen, Grananuterne,
Solfonn, Vasdalseggen, Nupseggen og andre snedækte, toppe paa _
^densydlige og_xßalliga_deL af Vidda. Øst for" Nordman dklaagen
og Bjoreidalen danner Hardangerjøklen det alt beherskende punkt
i landskabet. Ved siden af denne ser man ogsaa hyppig
Hallingskarven, Oninaas, Vasfjæren og Gausta.
Fra Fagerlinuten har man en af de videste udsigter paa Hardangervidda.
Man ser herfra Kinservikfjeldene, Grytingdalens skar, fjeldene hinsides Vikør,
fjeldene hinsides Graven og Voss, Vasfjæren, Oninaas, Rembisdalsfjeldene,
fjeldene nord for Osafjorden, Hardangerjøklen, hele Vidda mod syd og øst
— mod vest er udsigten dækket af Grananuterne og andre høie fjelde —,
Syssenvand, store og lille Skittesø, Ustetinden, fjelde ved Laageliberget og
Dagalien, Skrækenfjeld, fjeldene ved Nordmandslaagen og fjeldene i Tin og
Rauland, og Gausta, høit over alle sine omgivelser. Kommer man hen paa
den sydlige top af Fagerlinuten, forsvinder fjeldene i nord, Hardangerjøklen
undtagen, hvorimod Haarteigen kommer frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
