Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALESTRAND HERRED.
255
Helvedesnuten, sydost for Hardangerjøklen, ligesaa ved Pinsevand, i
Bjoreidalen, paa flallesæter syd for Syssendalen, og ved Fonnestølen,
nord for Kinsekvolvvand. Ogsaa dolke og spyd er fundet paa Vidda.
Vaabnene skriver sig enten fra middelalderen eller maaske fra
vikingetiden. I middelalderen spillede vistnok renjagten en stor
rolle paa disse kanter. Der fortaltes saaledes, at da en mand ved
gaarden Strand i Hol, der foruden gaarden havde jagtret ved
Krækjavand, døde, og arven skulde deles, foretrak hans ældste søn
at tage jagtretten ved Krækjavand fremfor gaarden. Ogsaa fra
Thelemarken kjendes tilsvarende træk fra rensdyrjagtens historie.
Der er ogsaa fundet et par skiferpile paa Vidda. Det kan
være muligt, at disse skriver sig fra stenalderstiden; men da de
skal være fundet sammen med jernsager, er der ogsaa en mulighed
for, at skyttere fra en senere tid i mangel af jernpile har grebet
til den udvei at gjøre sig skiferpile for tilfældet.
Nu er jagten efter vildren paa Vidda saa godt som ophørt.
De er dels udryddede, dels er de forsvundne, efterat man har faaet
talrige—tamrenhjorde paa Vidda. Derimod skydes der adskillig
hvidræv, hvoraf der skal findes et stort antal. De holder til i de
saakaldte mjølrakkehauge, sand- eller grushauge, hvor de graver
sig ind. Lige indtil 100 hvidræve skal kunne have sine huler i en
saadan mjølrakkehaug.
I tidligere tider ansaaes farten over Vidda for at være meget
farlig. Peder Clausen, der skrev i 1682, fortæller saaledes, at det
var forbudt at fare over fjeldet mellem 24de august og 3die mai, for
at ikke de veifarende skulde blive overfaldt af sne eller forvildes
og blive borte. Det er vel lidet troligt, at dette forbud blev
respekteret.
Paa flere steder af Vidda er der minder om udvinding af
myrmalm. Saaledes findes der paa Steinstølen i Flj odalen, øst for
Veigdalen, store hobe af cinders. Det samme skal være tilfældet
paa Berastøl og paa Halleskar i den nordenfor liggende dal. Ogsaa
paa sæteren Fivlingen paa fjeldet vest for Eidfjordvand skal der
være store hobe af cinders. Ligesaa i nærheden af Kvænna.
Dette er ikke det eneste tegn paa, at bebyggelsen i den hedenske
tid tør have gaaet helt op til de steder, hvor disse sætre nu ligger.
Paa Berastøl findes der saaledes flere gravhauge, og i en af dem
er der blandt andet fundet et yngre jernalders sværd, som nu er
paa universitetets samling, Her skal ogsaa være sikre spor efter
gamle tømmerbygninger. Ogsaa ved Halleskar er der hustomter.
Paa Øien ligeoverfor Berastøl findes ogsaa gravhauge. Her er
ligeledes fundet et yngre jernalders sværd, der er paa Bergens
musæum. Ogsaa paa Steinstølen er der et par gravhauge. Her er
ogsaa kulmiler. Ved Sandhaug ved Nordmandslaagen er der
fundet et sværd.
Ved Grøndalsvand, syd for Haarteigen, ligesom flere andre
steder paa Vidda, vælder der store mængder jernoker frem langs
foden af fjeldet. En mand fra Ullensvang slog sig for nogle aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
