Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRAVEN HERBED.
263
Solsibækken falder ud i Skruisvand gjennem en fos, som
kaldes Smedlefossen.
Fossen har faaet sit navn af, at den falder ud i vandet stødvis og da
med et sterkt smæld. Der er omtrent et minut mellem hvert stød.
Grunden til denne eiendommelighed ved faldet er den, at bækken umiddelbart
før den styrter ned i Skruisvand, falder ud i en jættegryde. Naar denne er
bleven fuld, vælter vandet pludselig med magt ud over randen af
jættegryden, hvorpaa der atter indtræder en kort stans, indtil jættegryden igjen
bliver overfyldt.
Ustekveika, der er kildeelv til Hallingdalselvens bielv Usta,
udspringer nordvest for Hardangerjøklen og rinder nord for denne
gjennem flere vande, indtil den træder ind i Hol i Hallingdal.
Længde inden herredet 25 km.
Molda aen, Aurlandselvens kildeelv, udspringer paa vestsiden
af Hallingskarven og rinder gjennem flere smaavand, indtil den
træder ind i Sogn. Længde inden herredet 20 km.
Tande. I herredet findes der navnlig paa fjeldene nord og
øst for Osafjorden og Ulvikfjorden et meget stort antal vande, hvoraf
de fleste dog er ganske smaa. De største er Solsivand under
Skaarafjeld I.72 km.2 Langevand, øst for Osafjorden, 2.21 km.2
Finsevandi Ustekveikas dalføre, nord for Hardangerjøklen, I.79
km.2 Vand ved Finselægret I.06 km.2 Skruisvand
mellem Skaarafjeld og Vasfjæren 0.85 km.2 Kievevand paa grænsen
åf Aurland I.05 km.2 Flakevand O.so km.2 Dette vand, der er 2
km. langt og omtrent x/2 km. bredt, er et af de høiest beliggende
vande i Norge. Det ligger nemlig paa selve Hallingskarvens ryg i
en høide af 1600 meter eller kanske mere. Det har sit afløb
gjennem Hallingdalselven.
Mange af vandene i den nordligste del af herredet mod
grænsen af Aurland og Hallingdal er i kolde aar islagte hele
sommeren.
Fisket. En stor mængde af vandene paa fjeldene i Ulvik
skal være ganske fisketomme, blandt andre Slondalsvand og
Skruisvand. I det lille tjern ved Osasæteren findes der meget fisk, men
af ringe størrelse. Ogsaa i en del af vandene henimod grænsen af
Aurland er der fisk, men intet af vandene har ord for at være
synderlig gode fiskevand. Stokkevand og Solsivandet, syd for
Skaarafjeld, skal dog være ganske gode fiskevand. Ogsaa i
Ulvik-elven og i et par mindre elve i Osa findes der ret godt ørretfiske.
Myrer. I Finsedalen og nærliggende dale findes der en del
myrer; ellers er der for største delen tørt fjeld, hvor dette ikke
hele aaret rundt er dækket af sne.
Bræer. Omtrent 144 km.2 af herredet er dækket af snebræer.
De største af disse er Hardangerjøklen, der er omtalt under Eid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
