Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.TONDALS HEBBED.
277
fisket gjennemsnitlig for 2000 kr. laks og søørret om aaret.
Udbyttet har i dette femaar været ujevnt men stigende. I 1892
fiskedes der saaledes for 3300 kr. I 1891 og 92 er der desuden
solgt for tilsammen 1600 kr. i smaasild og brisling. Indbyggerne
i Jondal deltager ikke i de store kystfiskerier som fiskere.
Derimod drager de med sine jagter til fbkepladsene og kjøber
fisk. Paa denne handel lægger de undertiden betydelige formuer
op; men i uheldige aar kan de ogsaa tabe meget. Saaledes skal
Jondal for to aar siden have tabt 80 000 kr. paa fiskehandelen.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Jondal.
Topografi.
Den største del af Jondal herred ligger paa østsiden af
Samlenfjorden; en mindre del ligger paa vestsiden. Den kystrand,
der ligger paa østsiden af fjorden, bestaar for det meste af steile
fjelde, der navnlig i den sydlige del er nøgne og skurede.
Bebyggelsen ligger spredt i viker og paa nes.
Fra kysten trænger der to dale ind mellem fjeldene. Den
nordligste, Samledalen, er i sit nederste parti et vel dyrket
bakkelandskab. Længere oppe gaar dalen over til at blive en temmelig
snever sæterdal mellem høie fjelde. I det nederste parti af dalen
ligger en moræne. Den sydligste, Kro s dalen, er en 12 km. lang,
løvrig dal med et par smaavande, hvor bebyggelsen ligger i
græn-der paa smaaflader. Fjeldene langs dalens sider er bratte, men
ikke meget høie, før man kommer langt op i denne, hvor Saxeklep
med sin skarpe ryg og andre høie, golde og vilde fjelde rager op over
dalen. Her oppe skal der være dyb og ypperlig jord, og her er den
tætteste bebyggelse i hele dalen. Helt oppe i bunden af dalen ligger to
sætre, Sjausæter og Botnvand, af hvilke den sidste tilhører Ullensvang.
Fra fjeldet Daaren paa nordsiden af dalen faar man et udraerket
overblik over den nordostlige del af Folgefonnhalvøen med Samlendalens revne
og Samlehovd fjeld i baggrunden, over indre og ytre Samlenfjord, Yikør,
Øistesø, Fiksensund og hele fjeldpartiet paa den anden side af fjorden.
•Merkelige er de 2 å 3 morænelignende nes, der skyder frem
tvertover dalen, det ene bag det andet, og hvorigjennem elven har
brudt sig en snever vei. De ser ud som moræner, men bestaar
væsentlig af fast fjeld. Nede ved fjorden i nærheden af kirken er
der betydelige terrasser af løse materialier.
Fra det nederste af Krosdalen trænger der en meget trang
sæterdal, Stensdalen, ind mod syd. Der er løvvegetation og rige
beiter i dens nederste parti; men den ender i sit øverste parti i
en botn mellem steile og nøgne fjeldsider. Hele partiet syd for
Krosdalen, navnlig den østlige del, der grænser til Folgefonnen,
bestaar af vilde fjelde med steile rygge, bratte styrtninger og
dybe skar.
Fra Juklevatshorje, sydost for Steinsdalen, faar man et udmerket
overblik over Folgefonnen, fjeldene i Mauranger ved Ænesdalen og ved Rosendal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
