Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
SØNDRE BERGENHUS ^.MT.
Øistesøelven udspringer paa østsiden af Foglafjeld,
gjennemstrømmer Fitjedalen og Fitjevandet og falder i søen ved Øistesø
kirke. Længde 12 km.
Bjølva udspringer i Kolsetvand paa Voss, gjennemstrømmer
Bjølsegrøvand og falder i Samlenfjord ved ytre Aalvik. Længde
12 km. Den har en temmelig betydelig vandmængde og falder ud
i søen i en høi fos, Aalvikfossen. Fossen sees langt ude i fjorden.
Fossen skal nylig være kjøbt af englændere til anlæg af fabriker.
Bjølva løber, efter at have forladt Bjølsegrøvand gjennem en trang
kløft. Denne tilstoppes undertiden om vinteren under frost og snefog
saaledes med sne, at Bjølsegrøvand bliver aldeles afspærret, saa at elveleiet i
flere uger er tørt. Naar elven da bryder igjennem denne snedæmning, gjør
den ofte skade. For flere aar siden rev den saaledes med sig kvernhus og
broer, og man maatte flytte ud af husene nedenfor af frygt for, at elven
skulde tage dem med.
Vande. Der er mange vande i herredet. Størst er
Hamlegrø-vand, der delvis ligger i Vikør, delvis i Voss. Det udgjør 9.91
km.2 og er næst efter Normandslaagen det største vand i amtet.
Bjølsegrøvand er 2.u km.2, Myklevand, syd for Foglafjeld,
1.81 km.2, Fitjedalsvand I.57 km.2, Holmevand paa grænsen
af Os 0.85 km.2 og Krokevand i det sydlige O.so km.2
Fisket. De fleste af elvene og vandene er fiskerige.
Hamlegrø-vand skal være bekjendt for sin udmerkede ørret. Det samme er
tilfældet med Krokevand, der skal være meget fiskerigt. Derimod
er Bjølsegrøvand aldeles fisketomt. Man har flere gange forsøgt
at bringe fisk derop, men forgjæves. Man antager, at grunden til,
at fisken ikke kan leve i vandet, er den, at elvemundingen
fuldkommen tilstoppes med sne om vinteren, saa at luften ikke kan
komme til og vandet saaledes bliver saagodt som hermetisk lukket.
Myrer. En del myrer findes i herredet, men ingen af særdeles
stor udstrækning.
Fjorde og sund. Om Samlenfjordens bredde og dybde, se
under Jondal. Den sender ind i herredet en bred bugt, der deler
sig i to viker, hvoraf den ene gaar ind til Øistesø og den anden,
Noreimsund, ind til Vikør. Det yderste parti af bugten er 4 km.
bredt og det inderste parti Noreimsund O.75 km. Længere mod nord
trænger Fiksensund ind i herredet. Denne fjord er 11 km. lang
og fra 0.30 til O.75 km. bred. Ved det trange sund ved Fiksen er
den 28 m. dyb; en meter længere ind 66 m. og tre meter fra
bunden 169 m.
Kommunikationer. 1) Fra gaarden Vangdal, tæt ved
grænsen af Jondal, gaar der bygdevei til bunden af Noreimsund. Derfra
fortsætter veien over aasen til Øistesø kirke, og derfra videre over
aasen til Skaare ved Fiksensund. Veien har navnlig paa de to
sidste strækninger sterke stigninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
