Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKØR HERRED
291
Udenfor ligger øen Kvamsøen med gaarden af samme navn. Denne
omtales af presten Schnabel i 1781 som en ø, der var bekjendt for sine
store nøddéskoge.
Paa fastlandet, nord for Kvamsø, er der et nes, Hellestveit, hvor der
er en hule, som kaldes julestuen.
Skaare ved Fiksensund. Skyld 13.20. Største brug 5.98.
En mindre stue af svært eketømmer, der skal være rester af en større,
og som staar her paa gaarden, er meget gammel.
Kannikeberg. Skyld 2.60, ét brug.
Her omtaler presten Schnabel i midten af forrige aarhundrede rester
af en gammel muret bygning; og det heder, at her skal have staaet et kloster.
Dette kan dog ikke have været tilfældet. Derimod er der en mulighed for,
at her kan have været et hospitium, eftersom den almindelige ferdselsvei
mellem ytre Hardanger og Voss i sin tid skal have gaaet over Fiksensund
og videre gjennem Flatebøgjélet og forbi østsiden af Hamlegrøvand til Voss.
Endnu i begyndelsen af dette aarhundrede gik her en slags postforbindelse.
Forøvrigt var Kannikeberg i ældre tider henlagt til kapellanen ved Bergens
domkirke og i 1723 til Bergens rektorat. Dette kan tilstrækkelig forklare
navnet Kannikeberg.
Her findes ogsaa en røgstue.
Botnen. Skyld 9.03. Største brug 2.39.
Her boede i slutningen af det 17de aarhundrede bonden Isak Nilssøn
Botnen, som man vanlig tilskriver æren af at have opfundet Hardangerfelen.
Egentlig var det dog en ældre opfindelse, han havde ført videre. Den var
gjort af en skoleholder ved navn Lars Klark, der levede ved aar 1670.
Violinmageriet gik i arv til Isaks søn Thrond og svigersøn Sjøhvat, der med
stor fordel afhændede sine arbeider paa markederne i Røldal, Telemarken
og Kongsberg,
Flatebø. Skyld 9.23. Største brug 4.82.
Her findes, eller fandtes i 1888 et par røgstuer. Den ene er af svært
tømmer og synes at være meget gammel. Man skal kunne se fjeldet
gjennem ljoren i taget.
Den flade dalbund ovenfor Flatebø er temmelig myrlændt. Et sted er
her en fordybning, 1 å 2 m. dyb og 3 å 4 m. i gjennemsnit, der skal være
fremkommet ved, at en mægtig sten fra det nærliggende fjeld styrtede ned
og borede sig ned i den bløde jordbund, hvor den forsvandt.
Fiksen. Skyld 28.28. Største brug 5.13. Henved halvparten
af gaarden er leilændingsgods under Rosendal.
Et gammelt drikkebæger, der har hørt til paa denne gaard, findes nu
paa Bergens musæum. Paa beslaget rundt randen staar: help got ond mari.
En 4 m. høi bautasten, der stod i nærheden, er for en del aar siden
nedtaget og brngt til husebygning.
Paa gaardens marker findes der en hule. Siderne bestaar af fast ijeld,
men taget for det meste af svære klippeblokke. Den er omtrent 30 m. lang,
6 å 7 m. bred og ligesaa høi, og har som en underjordisk gang udgange paa
to sider.
Udenfor Fiksen, i nærheden af fjordens indløb, findes der paa fjeldsiden
en skaalformig fordybning, antagelig 6 å 7 m. lang, 4 m. bred og 4 m. dyb.
Ved Fiksensund rager der et overmaade steilt fjeld op. Et sjelden
dristigt foretagende for at redde en gjed, der havde gaaet sig fast i fjeldet,
blev her for 30 aar siden udført af en mand, som nu er reist til Amerika.
Historien er meddelt i Norsk idrætsblad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
