Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
SØNDBE BERGENHUS AMT.
Mest interesse har den lille elv, som ved gaarden Tvinde,
nord for Lønevandet, falder i vasdraget. Denne elv danner en høi
og smuk fos, Tvindefossen.
Vande. Der er mange vande i herredet, saavel i dalene som
paa fjeldene. De vigtigste er: Yangsvandet 8.45 km,2 Kun fire af
amtets vande er større end Vangsvandet. Lundarvand O.57 km.2,
Melsvand 0.40 km.2 Lønevand, 3.50 km.2. Alle disse vande ligger i
Yosseelvens og Strandeelvens dalføre. Af fjeldvandene er følgende de
største: Torfinsvand 4.s9 km.2, Storevand 1.65 km.2, Kaldsetvand
0.87 km.3, Grønlivand O.56 km.2 Disse vande ligger syd for
Vangsvandet. Hamlegrøvand er omtalt under Vikør. Paa de øvrige
fjeldstrækninger er der kun smaavande. Størst af disse er søndre
Pigsvand, nordvest for Lønehorjenv 0 54 km.2
Fisket. Vande og elve er i reglen rige paa ørret. Blandt de
bedste fiskevand er Krokevand, Langsetvand og Grønlivand, og
fremfor alle Hamlegrøvand. Torfinsvand skal derimod være
fisketomt. I Vosseelven samt Vangsvandet og de ovenfor liggende
vande fiskes desuden laks. Der klages dog over, at dette fiske er
gaaet tilbage, og det antages, at grunden er det store antal
kilenøter og varp, som sættes ud i den trange Bolstadfjord. Udbyttet
af laksefiskeriet i Vosseelvens vasdrag var i 1884—-86 mellem
4500 og 5000 kgr. aarlig. Mellem 1887—90 derimod kun lidt
over 3000 kgr. Laksen gaar op til Palmefossen i Raundalselven og
til Rognsfossen mellem Vangsvandet og Lundarvandet. En del aal
skal ogsaa findes i Vosseelven og Bordalselven.
Myrer. En del myrer findes paa fjeldene; men ingen af
synderlig størrelse. Rioandadalen skal udmerke sig ved sin dyndede og
bløde jordbund, der gjør det umuligt, eller i alle fald vanskeligt,
at fare der med hest.
Bræer. Snebræernes samlede fladeindhold inden herredet
udgjør omtrent 15 km.2 De største er: Olsskavlen 5 km.2 — den
tilhører dog delvis Graven —, Nordbotnnuten, der dog delvis tilhører
Ulvik, 2.8 km.2 samt Lønehorjen 2.8 km.2 og Gygraskaret 2.7 km.2
Kommunikationer. Herredets hovedkommunikationer er:
1) Jernbanen, der gaar fra Vossevangen langs nordsiden af
Vangsvandet og videre langs Vosseelven, som den straks efter
udløbet af vandet overskrider paa bro, efterat den umiddelbart i
forveien er gaaet gjennem en tunnel. Den fortsætter derpaa langs
elvens sydside til Ævanger grænse og derfra videre til Bergen.
Banen aabnedes i 1883. Banens fortsættelse østover fra Voss til
Kristiania skal gaa gjennem Raundalen, og derfra i tunnel gjennem
Gravehalsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
