Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOSS HERRED.
307
Skiple, store og lille, i Raundalen. Skyld 17.29. Største
brug 3.01.
Her ligger en kirkegaard. Den blev anlagt i midten af aarhundredet.
Kyte, øvre og nedre. Skyld 20.82. Største brug 8.47.
Paa den nedenfor liggende gaard Lemme stod der for 30 aar siden og
staar maaske endnu to 3 meter høie bautastene. Paa Langedalsæteren paa
grænsen af Vossestranden stod der ifølge Christie i 1824 to bautastene.
Fjose. Skyld 11.82, ét brug.
Neseim. Skyld 8.02, ét brug.
Leid dal, øvre og nedre. Skyld 22,53. Største brug IO.05.
Fornlevninger.
I herredet er gjort følgende antal af oldfund:
Fra stenalderen.....o
„ broncealderen .... 0
„ ældre jernalder . . . .18
„ yngre do. .... 80
Blandt disse sidste er der et stort antal sværd.
Fundene fra yngre jernalder er overordentlig talrige. I intet
af amtets herreder er der gjort saa mange fund fra denne periode.
Ogsaa fra den ældre jernalder er der forholdsvis mange fund. Fra
stenalderen er antallet derimod ikke stort og udgjør kun en
brøkdel af det antal fund, der er gjort i Ullensvang.
Et gravfund, der er gjort paa den øverste gaard i Raundalen,
Lien, fra den ældre jernalder, synes at tyde paa, at bebyggelsen
allerede langt tilbage i den hedenske tid har strukket sig helt op
til det øverste af denne afsides dal.
Af enkelte fund af mere interesse kan merkes en
betalings-ring af guld fra ældre jernalder, som blev funden i en gravhaug
paa Sæim, en sølje af guld, der nu er paa nordiska musæet i
Stockholm, og 10 armringe af sølv, som bestaar af sammensmedede
stænger, fundet paa en fjøstomt paa gaarden Bakketun i 1828.
Dette fund var intet gravfund; men et fund af en nedgravet skat.
De to sidste fund er fra yngre jernalder.
Paa gaarden Lydve stødte man i 1868 i en haug paa et
gravkammer, der var ganske tomt og lod til tidligere at have været
plyndret. Det blev i 1878 undersøgt af antikvar Lorange i Bergen,
og er forsaavidt merkeligt, som det er det største gravkammer,
som er fundet i Norge. Det var I.05 m. høit, 5.öo m. langt og
I.35 m. bredt. De stene, der omgav kammeret, var firhugne
nøiagtig sammenpassede heller. Det ansees som sikkert, at graven
skriver sig fra ældre jernalder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
