Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M VANGER HERRED. 323
regelen rummer opimod 25 bører, d. v, s. omtrent 1000 kilogram
hø hver.
Eksingedalen er om vinteren sterkt belemret med sne. Forrige
vinter maatte man saaledes flere steder grave snetunneller fra hus
til hus. Saaledes grov man paa Trefald en snetunnel fra
hovedbygningen og over til fjøset. Tunnellen var sterk nok til, at man
kunde kjøre over den. Paa mange steder kunde man ikke faa
høet hjem fra de lader," der laa paa fjeldskraaningerne, fordi det
under det tykke snefog var umulig at finde det sted, hvor de laa.
Paa de gaarde i Eksingedalen, der hører til Ævanger herred,
bliver kornet hyppig ikke modent.
Fra gaarden Trefald trænger der en sætersdal,
Askjelds-dalen, nordover forbi Askjeldsvand til Sogn. Dalen, der forøvrigt
er noksaa aaben, er omgiven af nøgne fjelde; men der er frodig
græsvekst i dens bund.
Omtrent 4 km. nord for Trefald findes der paa skraaningen af ^eldet
øst for dalen en firkantet hule, der nærmest har form som en kommodeskuffe,
hvor forsiden er borte. Den er stor nok til, at et hus kunde faa plads
derinde. Hulen kaldes Benhelleren. Den har faaet sit navn af, at der i sin tid
blev fundet ben — efter sigende menneskeben — inde i den.
I dalen nedenfor hulen ligger der kjæmpemæssige klippeblokke. En af
stenene danner formelig en spids tinde med mangfoldige favne høie,
lodrette styrtninger.
Paa fjeldet nord for Askjeldsdalen, straks hinsides grænsen af Sogn,
rager der op en fjeldryg, der kaldes Rauberget. Dette fjelds langstrakte top
har i afstand et rødligt skjær, saa det selv i overskyet veir ser ud som om
toppen beskinnedes af en dalende aftensols matte skjær. Under skiftende
bel lysning kan man være i tvivl om, hvorvidt der falder et solstreif hen over
Raubergets top, eller om den ligger i skygge. Der er en skarp grænse
mellem fjeldets top og dets fod, der har almindelig graastensfarve. Dalens folk
taler i sterke ordelag om den smukke farve, fjeldet har i sterkt solskin. Det
skinner som en blankskuret kobberkjedel, siger de. Toppen, der, naar man
kommer op paa den, har en sennepsgul farve, Destaar af gul serpentin. Stenen
vilde maaske, hvis fjeldet laa lige ved søen, have værdi; nu er den værdiløs.
Pjeldpartiet mellem Vossestranden, Voss, Ævangerdalen,
Sørfjorden og Eksingedalen er navnlig i sit nordlige og vestlige
parti vildt. Det vestlige parti er søndersplittet i talrige steile,
nøgne, næsten lodrette, paa de fleste steder ubestigelige fjelde, der
gjennomfures af trange dale. Terrænet skal derfor være meget
besværligt at befare. Fjeldene har dog ikke alpekarakter, men
har i regelen en jevn overflade, dog med steile styrtninger til alle
sider. I det østligste parti paa grænsen af Vossestranden, rager
flere høie toppe som Kvitenaasi, Bjørnskrednaavi og Skreiehovden op.
Fra Blaavatshorjen. nord for gaarden Lavik, skal man efter sigende kunne
se Justedalsbræen, Jotunheimen og Folgefonnen.
Fjeldpartiet mellem Eksingedalen og Modalen har
nogenledes samme natur som det før nævnte fjeldparti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
