Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M VANGER HERRED. 325
Paa grund af de besværlige kommunikationer har eksingedølerne maaske
endnu mere end de øvrige nordhordlændinger stor øvelse i at bære tunge
byrder paa bratte og vanskelige veie. Paa kortere veie og i fladt land skal
de hyppig bære indtil 70 kg. Det heder ogsaa, at eksingedølerne i fordums
tid var bekjendte som ualmindelig sterke folk. Om en mand, der døde for
faa aar siden, heder det saaledes, at han, da en fuldlastet liden jagt havde
gaaet op paa et skjær, gik iland paa dette og løftede skuden af. Om en
anden, der nylig er død, fortælles der, at han ifølge et væddemaal trak
plogen for en mand i Voss og paa denne maade pløiede 16 plogfurer.
Gjenstanden for væddemaalet, 16 asker (lidt over 1V2 tønde) korn, bar han derpaa
paa ryggen over de høie fjelde til Eksingedalen.
Merkelige gaarde og steder.
Neseim. Skyld 3.42. To brug, I.7J hver.
Ved gaarden findes en hængemyr, der synker sammen i tørveir, men
svulmer op i regnveir. Paa et par steder skal den være farlig at passere,
og det skal en gang være hændt, at en kvie er sunket ned i myren og er
forsvundet.
I grundmurene paa et par af gaardens udhusbygninger findes der enkelte
lyse stene med sorte tegninger. De ser ganske ud som forsteninger efter
vandplanter, og det antages ogsaa af gaardens folk, at tegningerne er
saadanne forsteninger. Dette er dog neppe tilfældet. Det sandsynlige er, at
figurerne er frembragt af en manganopløsning, idet netop den slags figurer
skal opstaa, naar en manganopløsning presses haardt mellem to flader.
I fjeldene i nærheden af Neseim skal der, efter hvad gaardens eiere vil
vide, findes marmor. Der skal ligeledes findes jern, rimeligvis myrmalm.
En 72-aarig mand paa Neseim har fortalt mig, at hans svigerfader i
aarhundredets begyndelse, specielt i krigens tid, smeltede jern, hvoraf han
fabrikerede redskaber til husbrug, saasom slægger. hammere og endog økser.
En liden elv, Maansdalselven, der falder i Eksa i nærheden af Neseim,
løber i sit midterste parti gjennem et overordentlig trangt, 100 meter dybt
gjél, hvor fjeldene paa begge sider springer frem som tage, det ene ovenfor
aet andet, saa man fra bunden af gjélet ikke kan se himmelen.
Paa Neseim er der et stort gravfelt. I en af haugene skal efter sigende
være fundet et sværd, der blev solgt til en omreisende handelskar.
Trefald. Skyld 8.37. Største brug 1.69.
Her skal findes en kuldehule, der bruges som iskjælder ganske som
kuldehulerne i Hardanger.
Paa den nedenfor liggende gaard Brakestad gaar der en 6 ä 7 meter
dyb hule ind i fjeldet.
Ekse. Skyld 6.04. De fire største brug I.30 hver.
Guldbraa. Skyld 4.48. Største brug I.44.
Fornlevninger.
Der er g,jort følgende antal af oldfund i herredet:
Fra stenalderen.....1
„ broncealderen .... 0
„ ældre jernalder .... 1
„ yngre „ .... 7 ’
Noget fund af særlig interesse er ikke gjort i Ævanger herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
