Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDHORDLANDS FOGDERI.
327
drag, nedslagsdistrikt 327 km.2 Skienselvens vasdrag,
nedslagsdistrikt 490 km.2 Suldalslaagens vasdrag, nedslagsdistrikt 510 km.?
Oddaelvens vasdrag, nedslagsdistrikt 504 km.2 Tysaaens vasdrag,
nedslagsdistrikt 385 km.2, og Kindsaaens vasdrag, nedslagsdistrikt
303 km.2
Fastland Og øer. Af Nordhordlands hele areal, 4147.40 km.2,
udgjør 3021.65 km.2 fastland og 1125.75 km.2 øer. Øernes og
hol-mernes antal er 1950. Af disse er én, Osterøen, over 300 km.s,
Sartorøen over 150 km.2, Radøen over 100 km.2, to, Askøen
og Holsenøen, mellem 50 og 100 km.2 og én, Hofteren, omtrent 50
km.2 Af øerne er 150’ bebyggede med et indbyggerantal af
29 005 mennesker.
Fjorde er omtalt under amtet og under de enkelte herreder.
Kommunikationer. Foruden dampskibene er
Bergen—Vossebanen fogderiets vigtigste kommunikationsmiddel. Paa den hele
banestrækning er der 49 tunneller med en samlet længde af 8430
meter. Af disse falder 37 tunneller med en samlet længde af 5665
meter paa Nordhordlands fogderi, resten paaHardanger og Voss fogderi.
Sprogforhold. Mundarten i Nordhordland slutter sig nær til
mundarten i Hardanger, Voss og Sogn. I Fuse og Os er dog
dialekten nærmest søndhordlandsk. Der er en tydelig sproggrænse
mellem Os og Fane. I Sund, Austevold og Fjeld danner dialekten
en overgang mellem søndhordlandsk og nordhordlandsk. Der er
dog en sproggrænse mellem Sund og Fjeld.
Skalleformen er i den østlige og sydlige del af fogderiet,
Bruvik, Haus, Fane, Os, Fuse, Sund, Austevold og Fjeld, for det meste
dolico-mesokefal, i den nordlige og nordvestlige del, Hosanger,
Masfjorden, Lindaas, Hammer, Herlø, Alversund og Askøen
bra-chykefal. I Manger er begge skalleformer omtrent lige stærkt
repræsenteret. I udpræget grad brachykefal er den i Masfjorden,*
Herlø, Lindaas, Alversund og Askøen. Disse herreder slutter
sig forsaavidt til Bergens by, hvor skalleformen er stærkt
brachykefal. Derimod er den paafaldende nok i udpræget grad
dolicochefal i det straks syd for Bergen liggende Fane herred.
Dette herred slutter sig nærmest til Bruvik og Haus og har en
betydelig mere dolicochefal befolkning end de sønden- og østenfor
liggende herreder Os og Fuse. En særstilling indtager Fjeld, hvor
skalleformen er mere dolicochefal end i noget andet herred i
fogderiet, uagtet det grænser mod nord og øst til de to sterkt
brachykefale herreder, Askøen og Herlø, og mod syd til Sund,
hvor den dolico-mesokefale skalleform kun er lidt sterkere
repræsenteret end den brachykefale.
* Masfjorden er dog kun ufuldstændig undersøgt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
