Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
SØNDBE BERGENHUS AMT.
døden. Det skal derfor være ganske almindeligt, at folk kjøber
sine ligkister og har dem staaende inde hos sig aarevis før sin
død, og det skal endog hænde, at de benytter ligkisten som seng.
Tiltrods herfor er nordhordlændingen — i alle fald de af dem,
som ikke lever under altfor fortrykte forhold — bekjendt som et
vittigt og overordentlig livligt folkefærd.
Som en eiendommelighet kan anføres, at fiskerne paa disse
kanter i regelen drager ud paa havet uden at medtage proviant, uagtet
de ofte kan være ude fra tidlig om morgenen til sent om aftenen.
Senere inddeling. Det nuværende Nordhordland, med
undtagelse af Os, Fuse og Austevold og Møgster sogne af Sund
preste-gjæld, dannede forhen sammen med Voss ét fogderi, Nordhordlen
(eller Nordhordland) og Voss fogderi. I 1857 blev Voss og
Vossestranden og i 1868 Ævanger skilt fra Nordhordland. Ved
fogedembedernes regulering i 1857 blev Os og Fuse herreder samt
Møgster og Austevold fra 1858 henlagt fra Søndhordlands til
Nord-hordlands fogderi.
Nordhordlen udgjorde tidligere ét sorenskriveri. Om Lysekloster
se under Søndhordland. Ved reskr. af 23de dcbr. 1773 blev
Eivindvik sogn, der tidligere havde hørt til Nordhordlehn, henlagt til ytre
Sogn, hvorhos Vatsvern, det nuværende Ævanger thinglag, blev
henlagt fra Voss sorenskriveri til Nordhordlens. Det blev, som oven
paapeget, atter tilbageført til Hardanger og Voss sorenskriveri i 1868.
Fra 1847 blev Nordhordland sorenskriveri delt i to,
Nordhordland og Midthordland.
I geistlig henseende har Nordhordland tidligere udgjort ét
provsti. Heri var dog ikke indbefattet Os, Fuse, Austevold og Møgster
sogn af Sund, der tidligere hørte til Søndhordland.
Nordhordlen provsti var oprindelig forenet med Bergens stiftsprovsti, der
ifølge reskr. af 1689 sædvanlig har været overdraget sognepresten
til domkirken i Bergen. Ved resol. af 4de mai 1819 blev Bergens
stiftsprovsti imidlertid skilt fra Nordhordlands provsti.
Voss blev i slutningen af 17de eller begyndelsen af 18de
aarhundrede skilt fra Hardanger og forenet med Nordhordlens provsti,
men blev ved resol. af 31te mai 1819 atter henlagt til Hardanger
provsti. Ved samme resol. blev Eivindvik henlagt fra
Nordhordlands til ytre Sogns provsti, efterat det allerede ved reskr. af 26de
febr. 1802 var bestemt, at dette prestegjæld skulde henlægges
under det da samlede Sogns provsti, forsaavidt som det ikke
forhen hørte derunder. Ved resol. af 26de februar 1802 blev det
bestemt, at Austevold og Møgster annekssogne skulde henlægges
under Nordhordlands provsti.
Da den norske hær blev organiseret i 1628, henlagdes
Nordhordland under det bergenhusiske infanteriregiment. I 1717 (eller
rettere vinteren 1718—19), da dette deltes i to bergenhusiske
regimenter, kom Nordhordland under andet bergenhusiske infanteriregiment.
Ved iverksættelsen af arméplanen af 1817 blev Nordhordland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
