Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
SØNDBE BERGENHUS AMT.
drift, i amtmændenes senere femaarsberetninger og maa saaledes
være nedlagt.
Grube drift findes ikke i herredet. Der har heller ikke
tidligere været nogen, fraseet at der ved Lygrefjorden har været
forsøgt drift af et par gruber under Kristiansgaves kobberverk
i Ølve. Hellebrud findes paa sydsiden af Ekelandsfjorden, men
drives ikke med synderlig kraft og har ringe betydning.
Skibsfart. Fuse havde i 1893 15 fartøier paa tilsammen 242
tons drægtighed og med 45 mands besætning.
Saltvandsfisket. Af brisling og smaasild er der i femaaret
1888—92 solgt gjennemsnitlig for 7300 kr., af laks og søørret for
. 940 kr. og af hummer for 1510 kr. Fisket er meget ujevnt, navnlig
for sildens og brislingens vedkommende. I 1888 fiskedes der til
salg for over 17 000 kr. I 1891 og 92 kun for henholdsvis 450
og 400 kr.
Af amtets storthingsmænd har ingen været fra Fuse.
Topografi.
Fuse omfatter i det væsentlige strækningerne øst for
Bjørnefjorden og det sydlige af Samnangerfjorden. Fra Bjørnefjorden og
Samnangerfjorden trænger der fire fjorde ind i herredet,
Lygrefjorden sydligst, derefter Sævareidfjorden, Ekelandsfjorden
ogAadlandsfjorden. Saavel langs kysten som omkring fjordene er
der adskillig bebyggelse, der dog ikke gaar synderlig høit, men holder
sig langs stranden. Navnlig er bebyggelsen tæt og landskabet
frodigt paa kyststrækningen syd for Sævareidfjorden og paa
halvøen mellem Sævareidfjorden og Ekelandsfjorden, hvor kirken ligger.
Ved Lygrefjorden ligger bebyggelsen spredt paa løvklædte bakker
mellem koller bevoksede med — sterkt medtaget — naaleskog.
Fra bunden af Sævareidfjorden trænger der en en temmelig trang
dal op i nordostlig retning. I sit nederste parti er bunden af denne
dal opfyldt af et smalt vand, Henangervandet, mellem bratte
fjelde. I sit midterste parti udvider dalen sig derimod omkring
det brede, af talrige øer opfyldte Skogseidvand, der er omgivet af
løvrige koller, medens høie og nøgne fjeldkolosser, navnlig
Gjøn-kvitingen, rager op i baggrunden. Den øverste del af dalen, der
fortsætter fra østsiden af Skogseidvand i nordlig retning, kaldes
øvre Haalandsdal. Det er en trang dal mellem næsten ganske
skogbare fjelde, der navnlig i det øverste af dalen er høie og
steile. Øvre Haalandsdal hører til amtets trangeste og mest
imponerende dale. Selve dalbunden er flad og godt dyrket og elven
snor sig stille frem mellem grønne marker.
Fra bunden af denne dal trænger et meget snevert og urfyldt
skar opover mellem de to svære fjelde, Gjønkvitingens og Tveite-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
