Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
SØNDBE BERGENHUS AMT.
Fisket. En del fisk gaar i elvene og vandene, navnlig skal
Frolandselvens vasdrag være fiskerigt. I Oselven findes der røi.
Der fiskes ogsaa endel laks i denne elv. 1 ældre tider skal laksen
være gaaet helt op til gaarden Samdal øverst i Hauglandsdalen i
Fane herred. Denae gaard skal have betalt skat af laksefiske, og
det er i hvert fald sikkert, at opsidderne paa denne gaard var
med at klage over, at munkene havde sat laksegaard tvertover
Oselven, saa at laksen ikke kunde komme længere op. I
Holle-vandet ved Lysekloster gaar der gjedde. Den blev indført af
afdøde godseier Foorman i femtiaarene. Foruden ørret gaar der
en del aal i vasdragene.
Myrer. Der findes mange myrer i herredet, men ingen store.
Fjorde og sund. Samnangerfjorden er omtalt under Fuse.
Et stykke nordenfor grænsen af Fuse snevrer fjorden sig ind til
i/2 km.s bredde med en dybde af 177 m. Inderst udvider den
sig atter til et bassin paa 3 km.s bredde og 248 m.s dybde. Straks
før det sted, hvor Samnangerfjorden snevrer sig ind, afsætter den
en 3 km. lang og km. bred arm Trengereidfjorden, der
trænger op mod nord. Den har en dybde af 105 m.
Bjørnefjorden og Korsfjorden sender flere fjorde og sund
ind i herredet. Den vigtigste af disse er Lysefjorden, en øfyldt
fjord paa 7 km.s længde og 2 ä 3 kms. bredde, der gaar ind til
Lysekloster. Den er 203 m. dyb i nærheden af indløbet og indtil
119 m. dyb ved bunden. De inderste viker og poller fryser; men
forøvrigt er fjorden isfri.
Kommunikationer. Herredets vigtigste kommunikationsmiddel
er: 1) Nestun—Os-banen, der træder ind i herredet søndenfor
Kallandsvand og fortsætter til Os kirke. Det er en tertiær bane,
der snor sig frem langs vande og aaser i mange slyngninger som
en chaussé.
2) Hovedveien fra Bergen til Os træder ind i herredet
omtrent paa samme sted som jernbanen og gaar til Os kirke,
hvorfra den fortsætter videre til Hatviken ved Samnangerfjorden.
3) Fra denne vei udgaar der ved gaarden Søpleland en
bygdevei, der i svære bakker fører over aasen til Lysekloster
og videre 2 å 3 km. langs Lysefjorden.
4) Fra vei 3 udgaar der et stykke øst for Lysekloster en
bygdevei, der gaar forbi Ulven ved Ulvenvand og støder sammen
med vei 2 ved gaarden Vagtdal.
5) Fra vei 2 gaar der ved Os kirke en smaabakket bygdevei
over til Skeisfjorden ligeoverfor Strønen.
6) Fra denne vei gaar der mellem gaardene Lien og indre
Tuen af en bygdevei, der fører 2 km. sydover til Haugland.
7) Fra vei 2 tager der en bygdevei af, der fører op igjennem’
Heglandsdal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
