Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTAD HERRED.
365
3) Langs østsiden af Aarstaddalen gaar der en bygdevei fra
Bergens by; den støder sammen med vei 3 i Fane herred ved Hop.
4) To kilometer syd for Bergen gaar der fra denne vei af
en bygdevei, der støder sammen med vei 3 i Fane ved Fjøs anger.
5) Mellem vei 3 og 4 gaar der et par forbindelsesveie.
6) Fra Bergens by gaar der en kort, men god, chaussebygget
bygdevei op forbi Svartediket.
7) Langs Puddefjordens vestside gaar der en bygdevei fra
Bergens by til grænsen af Askøen herred, hvor den fortsætter
langs kysten.
Der findes desuden flere gaardsveie, forbindelsesveie m. v.
Merkelige gaarde og steder.
Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug er 10 mark eller mere, og som altsaa skulde have en salgsværdi af
henved 30 000 kr. eller derover.
I Aarstad sogn.
(Sognet hed fordum AlreksstaÖa sokn).
Kirken, der ligger paa gaarden Hauklands grund, er en
graa-stenskirke med 700 Siddepladse. Den blev indviet i 1890.
Tidligere sognede Aarstad til St. Jørgens kirke i Bergen. Længere
tilbage i tiden havde sognet egen kirke; men denne blev ødelagt i slutningen
af det 17de aarhundrede, og da Aarstad den gang var anneks til Fane, holdt
menigheden sig derfor dels til Birkelands annekskirke, dels til Bergens
domkirke, indtil sognet ved reskr. af 25de april 1749 blev henlagt til St. Jørgens
kirke i Bergen.
Gaarde fra nord mod syd:
Aarstad. Skyld 35.87. Største brug 11.43.
Aarstad (tidligere Aalrekstad) var i oldtiden kongsgaard, hvor
kongerne Harald Haarfager og Haakon Adelsteinsfostre jevnlig havde ophold.
Ogsaa Erikssønnerne boede her. Rimkrønikens beretninger om, at
Aalrekstad i Magnus den godes tid eiedes af en mægtig mand ved navn Gissur
Guldbrandssøn, der skal have varslet Bergens anlæg og tilkommende storhed,
er ikke meget at agte paa. Sandsynligvis hørte gaarden med blandt de
»gaarde paa Hordaland, hvor kongen pleiede at jule», og som Olaf Kyrre
gav Skule, Toste Jarls søn, Reinsslægtens stamfader. I saa fald faldt den
ved Skule Baardssøns datter Margretas giftermaal med Haakon Haakonssøn
tilbage til kronen. Gaarden hørte med til det mødrenegods, som kong
Magnus Lagabøter ved testamente af Iste febr. 1277 skjænkede
Nonne-seter kloster i Bergen. Efter reformationen og til over midten af det 17de
aarhundrede var gaarden avlsgaard under Lungegaarden, men blev efter
Anne Juels, oberst Eilerik Visborgs frues, død udskilt derfra. I slutningen af
forrige aarhundrede tilhørte gaarden Hans Molle, »en meget artig og
formuende mand«, der døde 1.799.
Ved Aarstad stod fra gammel tid en liden kirke af klæbersten, der blev
nedtaget i begyndelsen af det 18de aarhundrede.
Møllendal. Skyld 55.27. Største brug 10.82.
Her var der i sin tid en gravhaug, der blev udgravet i slutningen af
forrige aarhundrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
