Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAUS HERBED.
377
Topografi.
Haus herred bestaar af et bjergrigt kystlandskab syd for
Sørfjorden og af det sydligste og mellemste af Osterøen. Fjeldene
paa begge sider af fjorden er af middels høide. De efterlader paa
de fleste steder saavel syd som nord for fjorden en dyrket og
bebygget om end ikke bred kystrand. Paa fastlandssiden trænger
der to dale ned mod syd. Den ene fører fra bunden af en kort
fjord, Arnevaagen, langs østsiden af Ulrikken over til Fane;
gjennem denne dal gaar Vossebanen. Den anden, der er høitliggende,
fører fra Trengereid jernbanestation over til bunden af
Samnangerfjorden. Den første dal er paa sine steder vel dyrket med en tæt
løvvegetation, men er paa andre steder opfyldt af bjergknauser og
øde torvmyrer og lyngmarker. Ved Haukelandsvand paa grænsen
af Fane er der en tættere bebyggelse. Fjeldene øst for dalen er
høie og steile og af en eiendommelig brunlig farvetone. Fra denne
dal trænger der ind mod øst en snever, i sit nederste parti
bebygget sidedal, Storelvens dalføre, ti) foden af Gulfjeldet.
Den dal eller rettere det pas, der fører over til Samnangerfjorden,
er omtalt under Os herred. Mellem denne dal og Storelvens
dalføre hæver Gulfjeldet sig. (Se under Os).
Osterøen vil her for oversigtens skyld blive omhandlet i sin
helhed, uagtet den kun delvis hører til Haus. Den er den største
ø i amtet og udgjør 328 km.2 med 5530 indb. Den østlige og
nordlige del af øen er et bjerglandskab, opfyldt af høie, steile og
golde fjelde, der paa de fleste steder falder af med styrtende
bratte og nøgne sider saavel mod fjorden som mod det indre af
landet. Bebyggelsen er yderst sparsom, og de faa gaarde ligger
smukt til, men i lang afstand fra hverandre, dels paa enkelte smaa,
grønne pletter langs kysten, dels i smaadale i det indre. Løvskog
og en del naaleskog findes der hist og her mellem fjeldene og
rundt om gaardene, men den er af ringe udstrækning.
Den sydvestlige del af øen, der tilhører Haus, Hammer og
delvis Hosanger, er derimod et veldyrket, skjønt og vekslende
landskab med middels høie, bratte, men smukt formede fjelde og med
lune, afsluttede partier. Overalt er der lukkede landskaber, hvad
enten man reiser i trange dale, langs smaa vande, i løvrige bassiner
med talrige gaarde eller blandt lyngmarker og furulider. Kommer
man op paa høiderne, har man smukke udsigter over Osterfjorden
og tilgrænsende tragter.
I midten af øen er der et større, fritliggende parti, der er
opfyldt af Storevandet og Ostervandet. De to vande er forbundet
med et trangt sund, men adskilte ved og omgivne af store med
lyng og furutrær bevoksede landtunger og strande.
Ifølge biskop Neumanns beskrivelse i »Budstikken« for 1826 var der i
hans tid store skogstrækninger i det indre af Osterøen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
