Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOSANGER HERRED.
393
I amtmandens femaarsberetning for 1860 angives det aarlige udbytte
af dette udenbygds laksefiske til 1800 kr. Dette laksefiske er af
gammel oprindelse. Allerede i „Budstikken" for 1826 omtaler biskop
Neumann Osterøens befolkning som vindskibelige folk, der efter
•endt vaaraan gjerne drog ud til nære og fjærne bygder paa
laksefiskeri. „De forpagter", skriver ban, „et nes i en fjord, hvor
laksen gaar, bygger sig et stillads op paa neset og sidder der
med øiet paa deres nedenunder spændte garn utrættelig, taalmodig
ventende paa fangsten. Jeg har senerehen truffet disse ostringer
under dette arbeide langt nede i Søndhordlehn."
Af amtets storthingsmænd var gaardbruger Ingebrigt
Olsen Nordaas, der repræsenterede amtet i 1833 og 36 og paa
det overordentlige storthing 1836—37, fra Hosanger.
Topografi.
Hosanger herred bestaar af det indre af Osterfjordens og dens
fortsættelse, Romereimsfjordens og Mofjordens, omgivelser samt
det fra Mofjorden opgaaende dalføre, Modalen. En del af
fjeldpartiet øst for Romereimsfjorden hører dog til Bruvik herred. Til
Hosanger hører endvidere det meilemste parti af Eksingedalen.
Modalen er i sit øverste parti paa grænsen af Sogn en
trang og ubebygget dal. Længere nede mellem Stenslandsvand og
bunden af Mofjorden er dalen bebygget. Dalbunden er i sit øverste
parti paa lange strækninger flad og udsat for oversvømmelser,
navnlig ved gaardene Stensland og Strømme.
Det samme er ogsaa paa flere steder tilfældet længere nede i
dalen; saaledes er gaardene Otterstad, nedre Helland og Almlien
udsatte for oversvømmelser, Otterstad ogsaa for skred.
Der er adskillig løvskog og en del naaleskog saavel i
dalbunden som navnlig paa de nederste skraaninger af fjeldene.
Høiere oppe er disse nøgne. De bratte fjelde er svære og tunge,
og landskabet minder om enkelte høiere liggende østlandske dale
som Vang i Valders. Ved gaarden Helland trænger der mod
nordvest op en kort sætersdal mellem høie, maleriske, nøgne koller med
tindekarakter. Den minder, seet fra Modalen af, lidt om
Nærødalen. I det nederste parti af Modalen vokser der lidt ek, navnlig
ved nedre Helland, hvor elven snor sig frem mellem låve, smukke
ekebevoksede nes. Ved Mo, nederst i dalen, danner et par af
sideelvene vakre fosse.
Mofjorden er ligesom Modalen omgivet af steile, paa sine
steder lodrette, i sit øverste parti træbare fjelde. Langs fjorden
•er der, naar undtages ved dens nordende, intet sted plads til gaarde.
Paa vestsiden af Mofjorden springer der frem fra den skraanende
fjeldside en klippe, Slottet kaldet. Klippen, der er omtrent 100 m. høi, ser
fuldstændig ud som en fremspringende fæstningsbastion. Den er, seet fra
fjorden, ganske flad ovenpaa og falder lodret ned paa de tre sider, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
