Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MASF.TORDEN HEERED. 403
findes adskillig skog, saavel furu som ek og andre løvtrær mellem
låve aase og fjeldrygge.
Partiet øst og nord for Masfjorden og dens arme er
derimod et vildt og sønderrevet landskab med dybe og snevre
dale, som oftest med ganske flad bund mellem høie, steile, ofte
lodrette fjeldsider. De minder i formindsket maalestok om dale
som Simodalen i Eidfjord og Osadalen i Ulvik. De vigtigste er
Anvikdalen, Haugsdalen og Matredalen. Dybest og
trangest af disse er Matredalen mellem Slottets og Graasidens
lodrette vægge. Den ender i en noksaa rummelig botn.
Fra Graasiden har man en vid udsigt over fjorden og øerne og fjeldene
rundt om med Justedalsbræen i baggrunden.
Ovenfor denne botn trænger der ind to høiereliggende dale
med et par gaarde, den ene i nordlig, den anden i østlig retning.
Opover til begge disse dale med de derliggende gaarde er der fra
botnen lagt veie, der tildels bestaar af stenheller. Paa grund af
fjeldsidernes steilhed i Masfjorden er det nemlig kun paa de
færreste steder, man kan komme op paa fjeldene.
Merkeligst af de to omtalte veie er den sidstnævnte,
Kringlebotn-stigen. Den fører op til gaarden Kringlebotnen og snor sig opover fjeldet
langs Hommelfossen (se nedenfor under elve) i en høide af antagelig 100 meter
og er meget bråt. Nederst bestaar den af en trappe paa 75 skridt, der er
bygget af stenheller langs en lodret berghammer. Her er der paa indersiden
af stien rækverk i fjeldet, som man kan holde sig i. Saa kommer 60
skridt almindelig sti over græsland og mellem smaakrat, derpaa en ’80
skridt lang stentrappe med ordentlig jernrækverk paa ydersiden. Fem ä
seks af trinene i denne trappe er sprængt ind i fjeldet. Forøvrigt bestaar
denne saavel som de øvrige trapper paa istigen« af oplagte løse heller. Saa
kommer der et længere stykke vei, der dels bestaar af almindelig sti, dels.
af smaa stentrapper. Dette stykke vei udgjør tilsammen 530 skridt, og saa
kommer der endelig en trappe af heller paa 115 skridt; den er forsynet med
rækverk. Saa er man oppe.
Det er omtrent 40 aar, siden denne sti blev lagt. Tidligere kom
man i regelen ned længere syd. Man har forsøgt at faa kreaturer opad
stien, og det lykkedes ogsaa at faa en ko op; men en anden gang, da man
anstillede forsøget, blev koen svimmel og lagde sig ned, og man maatte da heise
den ned igjen med tauge. Den almindelige vei op paa fjeldet for kreaturer
er længere syd ved lille Matre. Om vinteren kommer folk ned ved hjælp
af pigstav. Det skal hænde, at dygtige skiløbere staar den øverste og mindre
bratte del af stigen paa ski. I ældre tider, før den nuværende vei blev lagt,
kom man ned af den nederste, ubestigelige berghammer ved hjælp af en
træstamme, som man havde hugget trin i og som stod lænet op mod fjeldet.
Eiendommelige er de saateformige koller, der ligger tvertover
den syd for Matredalen liggende dal Haugsdalen, og som næsten
spærrer denne.
Dalene er for det meste løvrige, der vokser ogsaa en del furu.
Trærne er dog i regelen smaa. Fjeldene langs den sydøstlige del
af Masfjorden og de tilgrænsende partier af Fensfjorden er for
det meste nøgne og golde. Paa gaardene finder man flere steder
plantninger af lerketrær og gran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
