Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LINDAAS HERRED.
413
indtil 421 m. dyb; den mellemste, Hinnenesfjorden (Eidsfjorden),
er 8 km. lang, 1 km. bred og indtil 292 m. dyb; den sydligste,
Dalevaagen, er 5 km. lang, 1/3 km. bred og indtil 62 m. dyb.
Hjeltefjordens yderste parti, Fedjef’jorden, mellem Fedje
øgruppe og øerne i Austreim sogn, er 4 km. bred og 284 m. dyb.
Lygrefjorden trænger ind i herredet i sydostlig retning.
Den er 30 km. latig og 1 ä 2 km. bred. Den er indtil 282 m.
dyb. Den staar ved et par smale sund, Hoplandsosen og
Kile-strømmen med Bakøstrømmen i forbindelse med Fedjefjorden og
Fensfjorden. Den sender ind nordover forbi Lindaas kirke en
7 km. lang og indtil l1/^ km. bred arm, der gaar under forskjellige
navne: Strømsosen, Spjeldneshavet, Haukaasstrømmen og
Fjellangs-vaagen. Den er forbundet med Lygrefjorden ved et par yderst
trange sund. Farvandet er mange steder urent, saaledes hist og
her i sundene ved Fedje, i Bakøstrømmen og i Kilestrømmen. I
de indre fjorde og bugter ligger der hyppig menis. Den fjord,
der gaar ind til Lindaas kirke, lægger sig saaledes stadig om
vinteren. Lygrefjorden derimod ikke. Strømmene i Lindaas hører
blandt de sterkeste i landet. De gaar ind ved flod og ud igjen
ved fjære med bulder og larm som fosse. Naar de sterkeste af
disse strømme er paa det strideste, kan dampskibene ikke gaa
imod dem, og det kan da hænde, at de maa ligge i timevis og vente
for at kunne komme gjennem. Baadene maa trækkes opover
mod strømmen, og naar de er paa det sterkeste, er det farligt at
ro dem nedover.
De vigtigste er:
Bakøstrømmen, der forbinder Lygrefjorden med Fensfjorden
mellem Bakøen og fastlandet. Den er meget uren, men befares
dog af dampskibe.
Kilestrømmen mellem Bakøen og Ulvøen er meget snever.
Midt i strømmen ligger der et blindt skjær.
Paa dette skjær strandede ifølge Peder Clausens Norges beskr. (1632),
engang 7 nordlandsjægter i løbet af ’/2 time.
Fosenstrømmen, der forbinder Lygrefjorden med
Fedjefjorden mellem Fosenøen og Radøen.
Aadnestrømmen mellem Aadüøen og Risøen.
Veraasstrømmen mellem Brakøen og fastlandet.
Spjøtøstrømmen mellem Spjøtøen og Strømøen og
Lygrestrømmen mellem Strømøen og fastlandet. De fire
sidste strømme, der er yderst snevre, danner forbindelser mellem
Lygrefjorden og fjorden, der gaar ind til Lindaas kirke.
Haukaasstrømmen endelig danner forbindelsen mellem
Spjeldneshavet (se ovenfor) og Fjellangsvaagen.
Sterkest af disse strømme skal Veraasstrømmen være,
dernæst Lygrestrømmen. Ogsaa Spjøtøstrømmen er en meget sterk
strøm. Den brugtes i sin tid til at drive en barkemølle, der dog
nu er nedlagt. Spjøtøstrømmen bestaar egentlig af to strømme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
