Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
SØNDRE BERGENHUS AliT.
1824 en opreist konkav sten paa lidt over 2 m.s høide. Paa Hopland staar
der en 2 m. høi bautasten. I nærheden stod der i sin tid en bautasten, der
omkring 1790 blev lagt som bro over en bæk, hvor den endnu ligger. Den
er henved 4 m. lang. Paa Vatne staar eller stod for faa aar siden en 2 m.
høi bautasten, og i 1853 blev der borttaget en nærliggende lidt over 3 m.
høi bautasten og kjørt hen til gaarden. Eieren har imidlertid afstaaet den
til Bergens filialafdeling for norske fortidsmindesmærkers bevaring, og stenen
er gjenreist paa sin plads.
I nærheden af Seim ligger en haug opkastet af jord. Traditionen vil
vide, at det skal være Haakon Adelstensfostres gravhaug. Ifølge Snorre
Sturlassøn blev kong Haakon hauglagt i sin rustning og sine klæder og
med sverdet Kvernbit ved sin side. De rester, der er igjen af haugen,
blev i 1879 udgravede af konservator Lorange, skolebestyrer Bendixen og
kand. Ross. De fandt dog ikke andet end en smule kul i haugen. Der
var den gang intet spor af tidligere udgravninger; forhen var haugen
imidlertid meget større. Al den jord, der tidligere havde dannet den
egentlige haug, var ført ud over den nærmeste skraaning. Ifølge stiftamtmand
Christies indberetning 1824 skulde haugen have været saa godt som urørt
i begyndelsen af aarhundredet, men senere lidt efter lidt være bleven
udjævnet for at tjene til aker. Det er altsaa muligt, om end ikke sandsynligt,
at kongens lig kan have ligget i den øvre del af haugen, og at denne i
tidligere tider kan have været plyndret, uden at man nu kan se spor af den
t.idligero udgravning. Haugen blev efter den sidste udgravning saavidt
muligt sat i sin oprindelige stand. Paa haugen blev sat en bautasten.
Gaarden var kongsgaard i Harald Haarfagers og eftermænds tid. Efter
at Haakon Adelstensfostre var bleven dødelig saaret i slaget paa Fitje og
var afgaaet ved døden paa den saakaldte Haakonsheller (gaarden Helleren i
Askøen herred paa halvøen syd for Bergen) blev han altsaa efter traditionen
jordet her i den saakaldte kongshaug. Efter reformationen tilhørte gaarden
den rige magnat Erik Ottesøn Rosenkrands, der var befalingsmand over
Bergenhus len 1560—68 og døde som dansk rigsraad 1575. Fra ham gik
gaarden over til datteren Anna Eriksdatter Rosenkrands († 1618), der var
gift med Frans Ranzow, og derefter til hendes sønner Fredrik og Heinrich
Ränzow til Schøneweide i Holstein, der eiede den endnu i 1648. Kort efter
kom den ind under statholder Hannibal Sehesteds jordegods, og denne
erholdt under 20de juni 1649 tillige birkeret over denne og flere andre gaarde
samt kaldsret til Hammer prgd. m. v. Efter Hannibal Sehesteds fald kom
gaarden tilbage til kronen, hvorpaa den først bortforpagtedes, senere
overdroges til bergamtsraad og postdirektør Selius Marselius. Af denne solgtes
gaarden 1661 til generaltoldforvalter nordenfjelds Herman Garmann, der døde
3die april 1674 som første magistratspræsident i Bergen. Gaarden gik derefter
over til sønnen Kristofer, der var sogneprest til Os, og efter dennes død (1721)
til generaltoldforvalter Johan Garmann, der døde 1730. Gaarden havde da
tabt sine sædegaardsrettigheder.
Helland. Skyld 7.47. Største brug 3.ss.
Elsaas, nordre og søndre. Skyld 9.20. Største brug 3.eo.
Okse, store og lille. Skyld 20.78. De 4 største brug 3.21 hver.
Paa Okse og de omkringliggende gaarde findes de nordligste
vildtvoksende bøgeskoge i Norge. Længere nord er der kun enkelte trær.
Lundene er smukke, men overalt blandet med andre trær. De sværeste er
desværre nu udhugget. Dog findes der endnu enkelte trær paa 2 å 3 meters
omfang Der er mange ungtrær, og skogen saar sig selv. Hist og her
kommer enlige bøge frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
