Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
SØNDEEV BERGENHUS AMT.
aarhundrede optaget blandt de 14 kongelige kapeller og maa ved
denne leilighed have undergaaet flere forandringer og være blevet
rigere udstyret. Paa klokken staar aarstallet 1405 med romerske tal.
Paa Herlø var der ifølge Christie i 1824 en langhaug, 22 m. lang, 6 m
bred og henved 2 m. høi.
Gaarde.
Paa Holsenøen:
Landsvik. Skyld 21.«. Største brug 3.29.
Paa gaarden stod der en ældgammel stue, der ifølge sagnet skal have
været benyttet som sygehus under den sorte død. Huset er ifølge sin
byg-ningsmaade gammelt nok til, at sagnet godt kan medføre sandhed. Det blev
i 1884 indkjøbt af »Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring« og
af dens filialafdeling i Bergen og flyttet til denne by, hvor det nu staar i
Nygaardsparken. Sagnet vil vide, at det tømmer, hvoraf huset er bygget,
skal være vokset paa stedet.
Husebø. Skyld 19.oo. Største brug 2.so.
Paa de nærliggende gaarde, Bratshaug og Sætre, er der et par mindre
gravfelter.
Skjel janger. Skyld 15.44. De to største brug 2.45 hver.
len. Skyld 13.71. Største brug 2.70.
Ved udgangen af det 16de aarhundrede var gaarden adelig sædegaard,
tilhørende Henrik Mund, der var død før 22de januar 1601. I begyndelsen
af det 18de aarhundrede eiedes gaarden af kommissarius Volqvart
Volqvarts-søn Eiisbrieh, der var gift med Else Lillienskiold, amtmand Hans
Lillien-skiolds (Hop) datter. Riisbrioh, der boede paa Gravdal ved Bergen, døde
i 1714. Ved denne tid beboedes gaarden af Margrete Montagne, der havde
været gift med kapt. Kaspar Georg Bruenech, en tysker, som er stamfader
for den her i landet levende familie af dette navn.
ßyland. Skyld 15.02. De to største brug 3.97 og 3.33.
Paa Herlø:
Herlø. Skyld 34.io. Største brug 30.82.
Paa denne gaard boede i begyndelsen af det 12te aarhundrede Einar
Paalsøn (Laxa-Paals søn). Han faldt med kong Sigurd Haraldssøn, da han
i Bergen dræbtes i kampen med Gregorius Dagssøn 1155. Senere blev
gaarden kronens eiendom og henlagdes ved resol. af 15de april 1597 som
avlsgaard under Bergenhus slot og brugtes af befalingsmanden dersteds. I
1662 fik daværende lagmand i gulathingslagen Hans Hanssøn Smith (senere
Lillienskiold) skjøde paa gaarden. I aaret 1682 kom gaarden ved
mageskifte i kancelliraad og amtmand over Eomsdals amt Jonas Lillienskiolds eie
og fik adelig sædegaards rettigheder. Efter hans enke, Sidsel Kaas’s død,
gik gaarden over til svigersønnen Morten Svanenhjelm og senere til en
anden af hans svigersønner kommereeraad Johan Lausen. Aar 1771 eiedes
gaarden af krigsassessor Gerhard Heiberg Falch. Fra dennes enke gik den
endelig i 1790 over til svigersønnen kancelliassessor Conrad Arnzen Krüger,
der solgte den i begyndelsen af dette aarhundrede. Dermed tabte gaarden
sine adelige privilegier. I 1830 eiedes gaarden af Johan Konow.
Den nuværende hovedbygning er bygget i slutningen af forrige
aarhundrede af kancelliassessor Krüger. I haven er der plantet gran, bøg og
andre trær, blandt andet et mægtigt asketræ; de trives godt til trods for, at
øen ligger saa nær ved havet. Forhen var der talrige svære trær; men de
skal være bleven nedhugget for en 50 ä 60 aar siden af en polak, som
dengang bestyrede gaarden for Konow. Gaarden eies nu af sogneprest Pedersen
til Herlø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>