Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AUSTEVOLD HERRED.
455
Kyst Og fl orde. Korsfjorden er mellem Sartor og Lerøen,
der hører til Fane, 1 km. bred og 152 m. dyb. Mellem Sartor og
øerne i Austevold er den 2 å, 3 km. bred og indtil 640 m. dyb.
Fra denne fjord trænger ind i Sartor mod nord en 9 km. lang og
fra y4 til 1 km. bred fjord, Østfjordpollen. Den har to indløb,
en paa hver side af den temmelig store ø Toftøen. Det vestligste
heder Toftøosen. Fjorden er i sit indre parti indtil 66 m. dyb.
Fra Skogseidfjorden paa grænsen af Fjeld herred trænger der
syd over ind en snever 1 å l’/g km. lang polle, Kvalvaag. Den
er af betydning for fisket.
Her var der for nogle aar siden et indsig af ikke mindre end 1000
hval. Hvalen blev indestængt og skudt med pile. Denne maade at dræbe
hvalen paa benyttes endnu i Nordhordland. Ved pileskuddene opstaar der
blodforgiftning, og hvalen dør paa denne maade efter to ä tre døgns forløb.
Pilene skal dog ikke være indsmurte med noget egentlig giftstof; men naar
man benytter pile, hvormed man tidligere har skudt hval, uden at vaske
blodet af, eller man dypper pilen i det betændte kjød, der har dannet sig
efter et pileskud, skal dette senere hen virke som gift. Blodforgiftningen
skal dog ikke gjøre kjødet uspiseligt, naar man kun skjærer bort de dele,
der er nærmest pilen. Denne hvalfangst er omtalt af overlæge G.
Ar-mauer-Hansen i en afhandling i tidskriftet »Naturene for 1887.
Hvalfangsten i Kvalvaag paa Sartor var for B00 aar siden den bergenske
bispestols eiendom.
Fjorde og sund er næsten altid aabne. Der er sterk strøm i
Korsfjorden.
Kommunikationer. Kjøreveie findes ikke i herredet.
Merkelige gaarde og steder.
(Her medtages som regel ikke andre gaarde end de, hvor det største
brug er 2 skyldmark eller derover, og som altsaa skulde have en salgsværdi
af 2500 kr. eller mere.)
Sund kirke er en tømmerkirke med 500 siddepladse, opført
i 1877. Den ældste kirke var opført før 1327 og har utvivlsomt
været en stavekirke. I 1665 var den ifølge besigtigelse meget
forfalden. Det heder i besigtigelsen, at kirken af „alderdom befindes
meget skjæv". „Til med er stabberne" (staverne), fortælles der,
„som schal wære kirchens styrcke, heel kleene oeh som berettis
schal dend noget giffue sig, naar ded er nogen blest, saa almuffuen
neppe tør bliflue udi kirchen, naar ded blæszer". I 1709 havde
Sund faaet en ny tømmerkirke, saa den ældste kirke maa være
nedrevet inden den tid.
Gaarde fra nordost rundt kysten mod nordvest.
Lerøen paa Lerøen. Skyld 18.62. De tre største brug 2.33,
2.16 Og 2.08.
Paa en holme i nærheden af den nærliggende ø Bukken (Buck van Raa)
var der ifølge Christie i begyndelsen af aarhundredet en røs.
Sund prestegaard. Skyld 14.07. Heraf bruges 13.58 af
presten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
