- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
24

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

BERGENS BY.

Nordnes, Strandsideii, Klostret, Engen og Jægteviken.

Strækningen nordvest for Torvalmenningen og Torvgaterne danner
en halvø, som kan kaldes Nordneshalvøen, fordi den nordvestlige
del heder Nordnes. Halvøen er en ryg af skifer, som naar sit
høieste punkt i Fredriksberg, 43 m. o. h., og saa falder landet af
til begge sider mod nordøst og sydvest.

I denne del af byen er der to hovedgater med retning mod
nordvest, nemlig Strandgaten, der gaar fra Torvalmenningen og
fortsætter under navn af Nordnesgaten, og en høiere liggende
gaterække, den efter branden i 1702 paabudte «kommunikationslinje»
fra Fredriksberg til Lille Lungegaardsvand, hvilken paa sin vei
mod sydøst bærer forskjellige navne: Haugeveien, Klosterhaugen,
Klostret, Kloster gaten, Kalmargjærdet og Engen.

Lodret paa Strandgaten fører fra Vaagen en række
almen-niuger tvers over Strandgaten og op til den øvre gaterække.
De almenninger, som ligger i denne del af byen, er fra
sydøst mod nordvest Smørsalmenningen, Muralmenningen,
Nyalmen-»ingen, nu kaldt Holbergs ålmenning, Nykirkealmenning og
Toldbod-almenning

Slyngveie er anlagte opover Muralmenning, Nykirkealmenning
og Toldbodalmenning.

Store brande har raset paa Strandsiden, snart i dens indre,
snart i dens ytre dele, som i 1589, 1606, 1640, 1660, 1686,
1702, 1756, 1771, 1795, 1800 og 1901.

Ved de store ildebrande i 1640 og 1702 brændte gaten helt.

Efter brandene blev de gamle almenninger udvidede og nye
anlagte.

Strandsiden blev saaledes ved de nævnte almenninger delt
paa tvers i store kvartaler, men mellem almenningerne gik stræder,
smitter og smug som før.

Strandgaten følger en naturlig afsats eller flade i en høide
af 5—7 m. o. h.; der er skraaninger baade ovenfor og nedenfor.
Gaten har fra Torvalmenningen til Toldbodalmenningen en længde
af 1 000 m., og saa fortsætter Nordnesgaten omtrent 300 m.

Det er en eiendommelig lang og trang gate med mange
gammeldagse huse, adskillige af dem med gavlen vendt mod
gaten, og indimellem moderne forretningsgaarde. Til sine tider
er der en færdsel, der gjør det vanskeligt at komme frem paa
de smale fortaug.

Strandgaten har i aarrækker været Bergens forretningsgate;
i den senere tid har trafiken tildels draget sig hen til strøgene
ved Torvet, Smaastrandgaten og Olav Kyrres gate uden at færdselen
paa Strandgaten er blevet mindre.

Foran husene i Strandgaten var der før mange steder trap-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free