Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
27
Trafiken gjennem Strandgaten vil yderligere vokse, eftersom
de nye kaier ved Nykirken og Toldboden tages i brug. Byen
har overtaget Toldbodkaierne og skal bygge dem yderligere ud.
Denne regulering eller dette gjennembrud vil blive kostbart,
om end gaten kun bliver ca. 250 m. lang; thi den gaar, som
nævnt, tvert igjennem alle boderne og over værdifulde tomter.
Reguleringen vil helt forandre karakteren af bebygningen i denne
del af byen.
1 løbet af sidste halvdel af 19de aarhundrede, da handelen
tog opsving og lokalerne maatte udvides, flyttede mange ud fra
Strandgaten, og Nygaard bebyggedes. Husene blev mere optagne
til forretningslokaler.
I byens ældste tid var der paa Strandsiden ingen bymæssig
bebyggelse, men vel nogle klostre med kirker.
Mellem Strandgaten og Markeveien indenfor
Smørsalmennin-gen, der hvor Taarnsmuget og Pundersmuget nu er, og i
bag-gaardene til Strandgaten nr. 18 til 26 har Jonskirken med
Jons-klostret for augustinermunke ligget. I Sverres saga nævnes
1198 Jonsbryggen, Jonsvoldene og Jons kirkegaard, saa paa den
tid var dette kloster til. Jonskirken brændte 1561.
I aaret 1575 blev taarnet indrettet til et vagthus.
Smørsalmenningen er den første ålmenning udenfor
Torvalmen-ningen; den er ikke saa bred som de andre almenninger, kun
ca. 10 ru.; dens forlængelse op mod Engen kaldes Fortunen.
Fortunens navn forekommer i 1638, men er efter al
sandsynlighed ældre.
I den midtre del af Smørsalmenningen og i flere
almenninger og ogsaa i adskillige gaarde, hvor der er bråt, er ved
brolægningen brostenene satte paa kant, for at hesteskoene skal
gribe i, og hesten faa sikkert fodfæste, naar der kjøres læs
opover ; den art brolægning kaldes i Bergen en hestetrappe.
Smørsalmenningen, der var til før branden i 1561, er
opkaldt efter Jon Smør, høvedsmand paa Bergenhus 1472—83,
eller efter et medlem af denne familie. Det er Smørsgaardens
navn, der overførtes paa ålmenningen.
Audunsgaarden, Audunargarör hed en gaard, som laa paa
Stranden udenfor Jonskirken. Denne gaard har vistnok faaet sit
navn efter den bekjendte hr. Audun Hugleiksson Hestakorn,
henrettet paa Nordnes 1302. Det er antaget, at denne gaard skulde
være den samme som den, der senere flk navn af
Smørs-gaarden.
Almenningen udenfor Smørsalmenningen kaldes
Muralmennin-gen. Efter den store brand i 1561 blev Muralmenningen anlagt
eller udvidet, og der blev foretaget udvidelse af andre
almenninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
