- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
32

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

BERGENS BY.

Nordneshalvøens ytterste del har i senere aar undergaaet
store forandringer, idet en del er beplantet og udlagt til park,
og en del er bebygget ved opførelsen af Sjømandsskolen og Nordnes
folkeskole i 1902—03 og andre bygninger.

Sydøst for Sjømandsskolen følger fortet Fredriksberg. Dette
fort blev bygget i 1666; mod slutningen af aarhundredet var
det forfaldent, og der byggedes da et nyt fort ; over porten staar
aarstallet 1706. Her affyredes før skud, naar der var
ildebrand. Paa Fredriksberg anstilles nu iagttagelser for den
meteorologiske station i Bergen, hvilken begyndte i 1903. Fredriksberg
er gaaet over i kommunens eie og benyttes som orandvagt og
brandstation.

Efter branden i 1702 blev det bestemt, at der fra
Fredriksberg til Lille Lungegaardsvand skulde holdes aaben en
kommunikationslinje af 75 alens bredde, hvilken bestemmelse opretholdtes
i bygningsloven for Bergen af 1848.

Fra Fredriksberg og længer mod nordvest styrter fjeldet
bråt ned mod Puddefjorden, saa her er ikke plads for
synderlig bebygning. En del af denne strækning hører til
Nordnes-parken.

Haugeveien fortsætter i Klosterhaugen, Klosterbakken, Klostret,
Klostergaten og Halvkandebakken, hvorfra Kalmargjærdet fører mod
sydøst til Engen.

Klosterhaugen blev i 1820-aarene efter foranledning af
stiftamtmand Christie beplantet med træer, og lunden her, fra hvilken
der er udsigt, er kaldt Forskjønnelsen, et navn, der mest benyttes
om en senere omtalt lund eller park ved Kalfarveien.

Klosterbakken omlagdes i 1914; istedetfor en 4 m. bred vei
med største stigning 1 : 7 ä 8 blev der en 12.5 m. bred gate
med stigning 1 : 20. Klosterhaugen skal parklægges. En
sporvei fra Engen til Nordnes blev færdig i 1915.

Strøget mellem Klosterhaugen, Klostret med Klostergate og
Puddefjorden støder mod øst til Engen og Theater g aten. Denne
del af byen, der i det hele er meget uregelmæssig bebygget,
kaldes Nøstet, og har desuden forskjellige navne, Verftet,
Strangehagen, Dynnerengen, Skottesalen og Dragefjeldet.

Dynnerengen var kaldt efter fordums eier af Løveapotheket,
Dynner, Skottesalen efter skotterne. Paa Dragefjeldet ligger
Dragefjeldets folkeskole.

Verftet, der ligger syd for og nedenfor Fredriksberg, kaldtes
Georgernes verft efter de første eiere Georg Vedder og Jørgen
Brunchorst, senere Brunchorst & Dekkes skibsverft og Dekkes
skibsverft. Georgernes verft anlagdes 1786. Her er en tørdok.
I nærheden ligger en trikotagefabrik.

Hele den her omhandlede strækning, sydvest for Klostret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free