Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
BERGENS BY.
Fra 1859—1900 er her saaledes bygget en del nyere gater,
for en væsentlig del murbygninger. Gater, som gaar mod
sydvest i denne del af byen, er Sverres gate, Magnus Barfods gate
og Sigurds gate, hvilke gaar parallelt med Teatergaten og Vestre
Torvgate. Lodret paa disse gater gaar Neumanns gate, Haakons
gate, Bohrs gate, Rosenbergs gate, Øisteins gate, høiere op ligger
Syd-neshaugen og Ivar Aasens gate.
Vetrlidsalmenning, Torvet, Torvalmenning og
Torv-gaterne. 1 den midtre del af Bergen gaar, som omtalt, mod
sydvest en temmelig retløbende række af almenninger:
Vetrlids-almenning, Torvet, Torvalmenningen, Torvgaten og Vestre Torvgate,
og for enden af denne ligger paa Sydnespladsen Johanneskirken.
Den første af disse almenninger, Vetrlidsalmenning, har faaet
sit navn af gaarden Vetrliden; den hed oprindelig Autaalmenning
og blev udvidet i 1643 og i 1702. I det 17de aarhundrede
kaldtes den Aaalmenning efter elven, som gik nedover der.
Almenningen fører opover mod Øvregaten, hvorfra der er
slyng-veie videre op i høiden mod Skandsen og videre til Fjeldveien
og Fløien. Ved Vetrlidsalmenning ligger Tcjødbasaren med
kjød-kontrolstation, og i samme murbygning har Bergens kommunale
bibliothek sine lokaler. Bibliotheket skal imidlertid, om ikke længe,
flytte ind i en særskilt bygning.
Vetrlidsalmenningen flk efter branden i 1702 en bredde af
100 alen. Dens grund var i lighed med de andre samtidig
udlagte almenninger ubebyggelig. Men Bergens bystyre lod i 1874
den offentlige basar bygge paa den nedre halvdel af ålmenningen
og solgte resten til privatfolk. Den brede avenue, som skulde
gaa fra Johanneskirken til Øvregaten, har lidt ved denne
bebyggelse.
Den store fritliggende plads, som fra Vetrlidsalmenning
strækker sig mod sydvest, er Bergens torv.
Ved Torvet forstaaes i Bergen særlig Fisketorvet i den
nordøstlige og nederste del af den lange række aabne pladse.
Torvet i Bergen omtales allerede omkring 1238, og
sandsynligvis er det ældre; det laa først paa Tyskebryggen paa den
nedre del af Nikolaikirkealmenningen, hvor ogsaa stevnestuen
eller raadhuset med sin vinkj ælder laa.
Da tyskerne hindrede folk i at kjøbe paa Torvet, før de selv
havde forsynet sig, lod Valkendorf i 1558 Torvet flytte. Det
blev da lagt straks nedenfor Skostrædet eller der hvor Nedre
Torvets husrækker nu ligger.
Det heder i Bergens fundats: «Der borgerne saa at han
(Valkendorf) havde saadan lykke og fremgang (mod de tyske),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
