Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
43
1662: «Blev Synneve Spaakone brændt paa Sydnes ved galgen.
Det kostede 12 rdlr.»
Nygaard blev først i 1877 indlemmet i byen, og hovedveien
mellem Nygaardsbroen og bygrændsen ved Christies gate blev
bygget af staten og aabnet for trafik i 1862; denne hovedvei
paaskyndede udnyttelse af grunden paa Nygaard.
Fra Nygaard fører en bro, Nygaardsbroen, over Strømmen
til Soleimsviken. Broen over Nygaardsstrømmen mellem
Lunge-gaardsvand og Puddefjorden var et privat anlæg. Konsul Michael
Krohn fik i 40-aarene dannet et interessentskab, og ved kgl. resi.
blev der i 1845 tilladt selskabet at anvende det fornødne areal
af Holmen. Byggearbeidet blev paabegyndt i 1849, og den 22de
juni 1851 blev broen aabnet. Udgifterne beløb sig til 70 940 kr.
Selskabets indtægter bestod i bropenge. Taksten var: gaaende
1 skilling, hest og vogn 2 til 4 skilling efter størrelsen, storfæ
1 skilling, smaafæ Va skilling o. s. v.
Anlægget med tilhørende vei er ca. 335 m. langt. Paa
sydsiden af strømløbet er broen bygget som viadukt med 6 hvælv
paa 7 å 8 m. spænd. Der er en aabning med svingbro for
far-tøier. Veibanen har en kjørebredde af 5 m., paa begge sider er
desuden fortaug. Svingbroen er 4 m. bred. Brodækket ligger
ca. 4 m. over middelvand. Seilløbets vidde er ca. 11 m. og
dybden ved middelvandstand 3.75 m.
Broen blev af betydning for Aarstad og tilliggende
landdistrikter og for Bergen.
I 1859 overtog kommunen broen, men selskabet skulde i 8
aar, regnet fra 18de juli 1862, have ret til som før at oppebære
bropenge indtil den 18de juli 1870.
Over dennk bro gik byens grændse til 1915. 1
Nygaardsstrømmen gaar strøm ud og ind vekslende med flod og fjære, og
strømmen brugtes tidligere til drift af et strømhjul. Hovedveien
til Bergen kom fra 1862 til at gaa paa sydvestsiden af
Lungegaards-vand og over Nygaardsbroen, medens hovedveien før gik over
Kalfaret paa Lungegaardsvandets nordvestside.
Lungegaardsbroen, som i Strømgaten fører over strømmen
mellem Store og Lille Lungegaardsvand, var færdig i 1867,
saaledes at der blev vei til Nygaard fra østsiden.
Nu er store dele af Nygaard helt bebygget. Flere større
gater fører i det hele i sydøstlig retning: Harald Haarfager s gate.
Allégaten, Fredrik Meltzers gate, Fosswinckels gade, Johannes Bruns
gate og Nygaardsgaten. Nogenlunde i samme retning gik den nu
nedlagte del af Vossebanen fra den ældre jernbanestation, idet den
paa en kort strækning sydlig paa Nygaard førte gjennem en kort
tunnel. Paa hver side af den gamle jernbanelinje ligger Vestre
Jernbanegate og Østre Jernbanegate, og ved Store Lungegaardsvand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
